Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 41. Lørdag 14. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.j 407
Smaating om Kvindefopholde i forøge Aarhundrede.
(Ved Thea Ebbell).
let er som bekjendt, «Fader Holberg", man altid pleier
I at anføre, naar man taler om Mænd her i Norden, som
allerede i forrige Aarhundrede havde den sunde Opfat
ning, at hvad der holdt Kvinderne borte fra en større,
samfundsgavnlig Virksomhed var ikke manglende Evner, men
manglende Anledning til at udvikle og anvende disse Evner.
Man springer over de mange, mildest talt, underlige Ting, som
Holberg har sagt om Kvinderne og anfører Udtalelser, der
viser hans geniale Blik ogsaa paa dette Omraade. Og Summen
af disse Udtalelser ligger da i hans ofte citerede Ord: «Om
mere os betroet blev, vi skulde mer udrette.»
Fra Midten af forrige Aarhundrede saavelsom noget senere,
er der i den, dengang dog lidet udviklede danske Presse,
Vidnesbyrd om, at denne Tankegang deltes af flere. I et
af de ældste Tidsskrifter «Den danske Spectator» træffer man
i 1744 paa følgende Udtalelse: «Jeg veed vel, at mange
ansee Fruentimmeret som blotte Zirater for en Nation og
dømme dem ubequemme til at opvarte publiqve Bestillinger.
Men at jeg ey skal tale om, at Naturen har ey mere nægtet
dem sund Fornuft end Mandkiønnet, og der muligt findes
mange Hustruer, som med større Klogskab kunde beklæde et
Embede end deres Mænd, saa findes dog mange Ting, i hvilke
Fruentimmer bør vise sig active og ikke iidet kan gjøre til
et Riges Velgaaende.»
Hvorvidt med disse Ord sigtes til Samfundets «Velgaaende»
i Almindelighed eller Forfatteren endog vil antyde, at
Kvinderne under en eller anden Form burde medvirke i
Statsstyreisen — et tiltalende Indtryk af Retfærdighedsfølelse og
Upartiskhed gjør de ialfald.
Omkring 1760 og i en Aarrække derefter levede i
Kjøbenhavn en i mange Henseender merkelig Personlighed, den
bekjendte Agent Hans Holck, der med en for sin Tid sjelden
Iver virkede for filantropiske og journalistiske Foretagender.
De filantropiske hører det ikke under denne Artikels Plan
at omtale; vi skal kun nævne, at de skaffede ham et Tilnavn,
der om end først af Wessell givet halvt i Spøg, dog er saa
godt og stort et Hædersnavn som noget: «Agent Holck —
de fattiges Tolk.» Hans literære og navnlig journalistiske
Foretagender var mangfoldige; det mest levedygtige af dem
var det fra Wessels Tid bekjendte kjøbenhavnske Blad
«Aftenposten», der senere blev redigeret af Emanuel Balling. Man
maa betænke, hvor fremmed og lidet interesseret Datidens
Publikum stod ligeover Avislæsning, og hvor store
Vanskeligheder der stillede si£ i alle Henseender, saaledes f. Eks. med
Postforsendelsen; thi «Berlingske Tidende» var «de til
Forsendelse med Posten alene priviligerede kjøbenhavnske
Tidender», saa Holck maatte indgaa et privat Arrangement med den
«agende Post» for at faa sine Aviser forsendte. Man vil da
kunne forstaa, at der ikke var stor Anledning til at spinde
Silke som Avisudgiver i de Dage, og at de journalistiske
Foretagenders Mænd efter al Sandsynlighed maatte have en
virkelig ideel Trang som sterkt medvirkende Moment, hvis
det nødvendige af Mod og Udholdenhed skulde kunne præsteres.
Et oprigtigt Ønske om at fremme «Fruentimmerets»
Interesser paa alle berettigede Omraader har da vistnok ogsaa været
den væsentlige Aarsag til, at nævnte Agent Holck i 1767
begyndte at lade udgaa et Blad, der efter Planen ikke blot
skulde skrives for Kvinder, men ogsaa — for en væsentlig
Del ialfald — af Kvinder, og som i Begyndelsen bar Titelen:
«Fruentimmer-Tidenden og Fredags-Selskabet i Kjøbenhavn».
("Fredags-Selskabet» var et fingeret Samfund, hvor Kvinder
kommer sammen for at drøfte Dagens Emner). Bladet udkom
kun i 4 Aargange, fra 1767—70 og bar i sine sidste
Leveaar Titelen: «Fruentimmer- og Mandfolke-Tidende». Den
forandrede Titel synes at vise, «Fruentimmerets» Interesse
for denne Slags Læsning ikke har været stor nok, lil at det
helt kunde fortsættes i det begyndte Spor. Maaske har det,
skjønt det siges at have været et for sin Tid meget velred
i-geret Blad, idethele ikke havt stor Udbredelse, eller det er
kvalt i den sterke Konkurrance, som Trykkefrihedsaaret, 1770,
bragte ind paa dette Felt.
Første Numer af Bladet har naturligvis en Indledning, der
omhandler dettes Plan og Hensigt, og man træffer her paa den
fornuftige Udtalelse, at «det smukke Kjøn i denne slebne
Verdens Alder ingenlunde kan elier bør udelukkes fra den
almindelige Fordeel, at skjerpe Tænkemaaden ved Læsning og
Studering.» Bladet ønsker at fremholde «alvorlige og nyttige
Moraler, indhyllede i behagelige Dækker, Sandheder,
fremstillede ved levende Billeder og spillende Udtryk» o. s. v.
«Vi troe ey alene i denne Tid,» heder det endvidere, «at
Fruentimmer bør læse; men vi troe endog, at de med
Fordeel og Smag kunde skrive.» Og fortrøstningsfuldt hæver
Bladet sig til en «høiere» Flugt i følgende skjønne Ord:
«Velan, vort smukke Kjøn! du skal
Med Viisdoms Perle endnu bramme
Og gjøre hver en Juvenal,
Hver Kjonnets Spottere, til skamme !>
Spørger man nu om det væsentlige Indhold af dette
svundne Tiders Kvindeblad da findes der vel i de Emner, som
drøftes, endel Ligheder med Nutidens Kvindeblades, men endnu
langt større Uligheder, og begge Dele kan det have sin
Interesse at se lidt paa.
Ligheden mellem Fortid og Nutid bestaar heri, at endel
praktiske Sager, der altid vil beholde sin Interesse for et
kvindeligt Publikum, behandles i begge Aarhundreder Blade,
saaledes: Husvæsen og Børneopdragelse, fra den spæde og
op til den voksne Alder, Madlavning og Modepynt,
Tjeneste-pigespørgsmaal og Sundhedspleie. Uligheden ligger dels i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
