Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 21. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
urd.
som Bølger; midt paa disse hvilede en Fregat med 4 Seil og
bemandet med smaa Matroser. En anden Coiffure fremstillede
et Landskab med Bakker af grøn Tyl; en Veirmølle med
Vinger hævede sig fra en af disse, og en liden Hyrdinde vandede
sine smaa Faar ved en Bæk af Sølvmor. Eller man
fremstillede et Fuglerede med Æg af Glas og Fugle i og omkring
Redet, eller en Fiskepark, hvor Fiske af Tyl svømmede paa
stribede Puder. Blandt de almindelige Coiffurer hørte en Kurv
med Frugter, virkelige Frugter og Grønsager, ikke at tale om
Kurve, fyldte med alle mulige Slags Blomster.*)
Spørger man nu, hvorledes disse Ting kunde fæstes paa
et almindeligt Menneskehoved, saa ved vi rigtignok ikke at
forklare dette i Enkeltheder; men den gruelige Kjendsgjerning
er sivet ned gjennem Tiderne, at Frisurens Underlag maatte
blive siddende fast paa Hovedet (maaske en hel «Saison?»
ialfald var den slet ikke af de let omskiftelige Ting), og at
dette havde slemme Følger paa Renslighedens Omraade. Der
fortælles virkelig, at Damerne overalt, ogsaa i Selskaber, maatte
føre med sig en Kløpind for at mildne de føleligste, herved
opstaaede Ulemper.
Og siden vi er kommet ind paa det uskjønnes Gebet,
vil vi fortælle, at der i «Fruentimmer-Tidenden» stadig findes
Husraad mod Lopper, hvad der jo ogsaa minder om Datidens
bedrøvelige Renslighedsforhold. Man raades til at gnide sig
med Bomolje eller med «Saft af Oxetunge-Rod eller
Malurt-Saft.» Mellem Dynerne skal man strø «Coriander», og foran
Sengen skal man sætte en Krukke, «som er ind- og udvendig
besmurt med Tælle af en Buk, saa samles Lopperne derudi.»
Men Tiderne og Menneskene maatte have forandret sig
endnu meget mere, end de i Løbet af 150 Aar har gjort, hvis
et Kvindeblad ikke ogsaa dengang skulde have drøftet Emnet:
Tjenestepiger. I «Fruentimmer-Tidenden» behandles da ogsaa
stadig dette populære Thema med forskjellige Variationer.
Der klages sterkt over, hvor vanskeligt det er at faa en dygtig
og paalidelig Pige, hvorledes hun løber med Sladder, svarer
igjen, har Kjærester o. s. v. Og saa skal man endda lønne
hende med «hele 5 Rbdlr. om Halvaaret.»
Under denne Passiar om «Smaating» fra gamle Dage
kunde det kanske ogsaa passe at anføre lidt af en Kogebog
fra omtr. 200 Aar siden, skjønt vi jo herved gaar et halvt
Aarhundrede længere tilbage end «Fruentimmer-Tidendens» og
TaarncoifFurernes Tidsalder. Kogebogen, der var fremlagt paa
Kvindernes Udstilling i Kjøbenhavn 1895, bærer Aarstallet
1710 og Titelen «En høifornemme Madames Kogebog». Et
Uddrag af den stod nylig i det danske «Kvindernes Blad».
Vi maa ganske slutte os til Meddeleren, naar han falder i
Forundring over de Retter, som ved Overgangen fra det 17de
til det 18de Aarh. viser sig at have været brugt ved de
«Høifornemmes» Bord. Vor Forundring maa dog ytre sig ikke
alene over Retternes Sammensætning: Flesk, Talg, Krydderier,
Sirup m. m., over hvad man læser om Persillesuppe med
Sucker, Safran, Muskatblomme, skaaren Suckat og Citroner
(du kandst og komme Viin deri og Corender, om du vilt)
eller om Gjedde «specket med Spegesild, Flesk og Persille»
og med en Sause dertil af «en half Pot Viin, reven Brød,
fersk Citron, Corender, bruunt Smør, Sucker og Caneel.»
Men man maa ogsaa forbauses over den Flothed, hvormed
«Madamerne» sees at have omgaaets med Fløde, Æg, Smør
og lignende gode Ting, som vi nu maa behandle med betydelig
større Forsigtighed. De har virkelig «fraadset» i disse Ting
efter Opskrifterne at dømme.
*) I det danske Tidsskrift «Vort Hjem», hvor Pietro Krohn nylig
har skrevet interessante Artikler om «Klædedragtens Oprindelse»,
tilføier han efter at have berettet om denne Slags Galskaber og
øvrige Modens Paafund og Omvekslinger: «For Manden har
Kampen for Tilværelsen ladet ham finde en vel ikke synderlig
skjøn, men bekvem og folkelig Klædning, som han let og hurtig
kan iføre sig. Noget lignende maa ske med Kvindens Dragt,
hvis hun for Alvor vil være Mandens Lige.»
Datidens Folk nød jo en ganske anderledes kraftig Kost
end vi, om end det umaadelige Madforbrug, som i Norden
fandt Sted i det 16de Aarh., ved denne Tid var gaaet ned
til det halve og i vor Tid endnu er betydelig reduceret. Har
maaske de Læger Ret, der mener at Nervestyrken er aftaget
i Forhold til Kostens Kraftighed, og at det er gjennem, hvad
Nutiden regner for «Overernæring,» at de svækkede Nerver kan
helbredes ? Eller vilde vi, med vort ringe legemlige Arbeide,
blive uformelige og arbeidsudygtige Vanskabninger, hvis vi
vilde efterligne vore Forfædres Levemaade ? Tingen forbyder
sig ialfald selv ved de økonomiske Forholdes Magtsprog.
Eller hvad vilde de strævsomme Husmødre af den norske
«Overklasse» sige til følgende Suppe og følgende Grød, hvoraf
dog her kun enkelte Bestanddele kan anføres: «Fiødesuppe.
Tag to Potter Fløde, og dertil sexten Æggeblommer,
Rosenvand og Sucker, lad det kaage, tag saa af de flade Tvebäck
og bløed dem udi Melck, tag saa Ægost med Mandler udi og
leg en god Skeefuld imellem hver Tveback, naar det ligger i
Fadet, kom saa det forrige paa, naar det er mest koldt.»
Derpaa er der atter «en Potte sød Fløde, som skal slaaes
Snemos af» og heldes over, men vi tilstaar, at det gaar rent rundt
for os længere ud i Opskriften med alt, hvad der skal «kommes»
i og under og over denne merkelige Ret. Kun maa vi oplyse,
at «Ægost» sees lavet paa følgende Maade: «To Potter ret
sød Melk, to Potter Fløde, 24 Æg, det Hvide fra de 6, kom
derudi Sucker, Salt og Rosenvand, kaag det tilsammen og bag
det i Former.
Sucker-Grød. En Pot Fløde, femten Æg og et med det
Hvide, tre Skeefulde Meel. Æggene og Melet skal slaäes 1
Time tilsammen, kom saa Fløden dertil, Sucker og lidet Salt,
rør det, indtil det syder.»
Det hører ikke hen under disse halvt spøgende
Betragtninger at omtale det Blik, Kogebogen giver os ind i Datidens
barbariske Slagtemaader. Vi forbigaar disse afskyvækkende
Træk og anfører endnu et forbløffende Eksempel paa den
over-daadige Tillavning og ét paa den for os saa usmagelige
Sammensætning af sødt og fedt. Til en «Riis-Tærte» tages 10 Æg,
fem hele og fem uden Hviden, «halfanden» Pot sød Fløde,
et halvt Pund stødt Riis, 2 Pund klart Smør, lidt
Muskatblomme, Sucker, Kanel og Rosenvand.
«Oxetiuige at sylte. Seks raa Æg og to raa Æggeblommer,
stødte Neglicker, en Skeefuld eller to Ribssaft, smeltet Smør
og et Stykke Marf, en reven Hvedesimmel og Suckat.»’
Tilsidst en Opskrift fra «Fruentimmer-Tidenden», som
viser os, at de underlige Sammensætningers Tid ikke dengang
endnu var forbi.
«Fine Posteyer af kogt og hakket Skinke. Man tager et
Stykke af en kold, kogt og røget Skinke, hakker den noget
grov og menger den med Kanel, lidt hvidt Peber, syltet
Citron-Skal og noget stødt Flesk, forfærdiger og bager dem
saa i en fin Dey til en Postey.»
Ja, underligt klinger det for os, det meste af disse svundne
Tiders Stel i det smaa, hvoraf enkelte Træk her er fremdraget.
Og underligt og uheldigt vil meget af vort Stel i smaat og
stort staa for en mere oplyst udviklet senere Tidsalder. Det
skulde ikke være afveien, om vi til vor Belærelse kunde faa
opfyldt det Ønske, som udtales i et gammelt engelsk Rim:
«Den Gave skjænke en god Fe os:
At se os selv som andre se os!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
