Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 21. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Kvinderne ofte bare Arbeidsdyr, som maa slide og slæbe,
mens deres Herre og Husbond slænger Dagen hen paa
Katfe-stuer og Landhandlerier og lader Kjærringen skjøtte Gaarden
og Ungerne. Skolekjøkkener maa indføres i vore Bygder, og
Haandarbejde ved alle Skoler.
1 begge Fag maa der være Lærerinder, som ikke bare
er Lærerinder for Lønnens Skyld, men som vil ofre sig for
sin Gjerning med Liv og Interesse.
Hvordan tages ikke Husstellet ofte paa Landet? Tungt
og trægt og i samme Spor som i vore Bedsteforældres
for ikke at sige Oldeforældres Tid. Og det er en Skam
ogsaa, hvor vore Landsjenter lidet forstaar at bruge Naalen.
Og saa Barneopdragelsen! Den gaar det nu saa temmelig
la-la med. Børnene faar raade sig selv. At vænne dem til
Lydighed er der sjelden Tale om. Vokser de op til brave
Folk, saa er det sandelig neppe Forældrenes Opdragelse men
sin egen sunde Natur, de kan takke derfor. Naturligvis ogsaa
det at Landsbørn ikke er udsat for saa mange Fristelser som
Bysbørn.
Aa-, der er mange Ting at reformere hos vore mindre
bemidlede Landskvinder! Jeg vil bare nævne den Maade,
hvorpaa det over næsten hele Norges Land er Skik at indlede
Forlovelser. Her er et sort Punkt hos vore unge Kvinder,
og Mødrene styrker sine Døtre i at følge de gamle Uskikke.
Havde Kvinderne mere Renhed og Blufærdighed her, saa maatte
Mændene bøie sig for dem.
Og saa, naar Kvinderne har feiet for sin egen Dør, da
mener jeg vi har Ret til at virke ogsaa udad, hver inden sin
Kreds.
Fattigpleie og Sygepleie er noget, som alle vi Kvinder bør
interessere os for, det ligger netop for os. Og der er saa
mange, mange andre Ting ogsaa.
Kirkerne er det Sted i Bygderne, som skulde knytte
Folk sammen.
Nu har vore Mænd styret med dem i mange Herrens
Aar, og hvordan ser de ikke ud ? Tomme og kolde og fattige
er de paa alt, som kan forskjønne og glæde.
Her har Kvinderne sandelig en Gjerning at optage. End
om nogle af alle de Basarer, vi har, gik i Retning af at
forskjønne vore Kirker? Og saa det rædsomme Orgelspil, som
lyder rundt i næsten alle Landskirker! Det er sagtens noget
at reformere. Hvorfor i al Verden uddanner ikke flere af
vore pianospillende Kvinder paa Landsbygden sig som Organister?
En Organistpost er da en pen Biindtægt, og Dygtighed kan
bringe Lønnen til at stige. Musik er der noget forunderligt
vækkende ved; men Salmesangen og Orgelspillet i vore
Lands-kirker er ikke vækkende men søvndyssende, hvis det ikke er saa
fælt, at man ikke kan sove eda.
Nu ser vi nok af, hvad vore Landskvinder har virket
for Missionen og delvis men ikke nok for Afholdssagen. Paa
disse Felter er Interessen vakt, fordi Mændene har fundet det
nyttigt at have os med. Naar det nu gjælder at varetage vore
egne Interesser paa andre Felter, saa gjælder det, at \ i vaagner
op til fuld Forstaaelse af vort Ansvar og vore Rettigheder.
Og husk, at det første vi maa fordre er, at vor
Skoleuddannelse staar paa Høide med Tidens Fordringer. Lad os
Kvinder reise os i Flok og Følge og fordre ogsaa vor Del
af alt det nye, som er godt i Tiden. n.
Til vope Abonnenter!
^^t der under disse vanskelige Pengetider har været
mangt et Skjær at klare for «Urd», det er vel
noget vore Abonnenter og Venner rundt om har kunnet
tænke sig, og at Vanskelighederne endnu ikke er ganske
overvundne, er vel ogsaa noget som siger sig selv. Vi
har imidlertid havt saa mange Opmuntringer fra vore
Venner Landet rundt, og Abonnentantallet er øget
saa betydeligt dette Halvaar, at det er med friskt Mod
vi nu træder ind i Aarets sidste Kvartal, og med Tillid
til vore Abonnenter vi herved henvender os til dem
og beder:
Gjør hvad De kan for Bladets Udbredelse,
og støt det ved
punktlig at indsende Kontingenten.
Med Hensyn til Kontingenten saa faar det gamle
Ordsprog: «Mange Bække smaa gjør en stor Aa» her
sin aller videste Anvendelse. Den er saa ubetydelig
for hver enkelt Abonnent, den ene Krone og de
femogtyve Øre, men naar denne Sum mangfoldiggjøres i
Hundrede- og Tusindvis, bliver den meget stor for
Udgiverne, hvis Udgifter altid er tilsvarende meget store.
Husk paa dette, De som endnu staar tilrest med Kontingent,
og vær saa elskværdig at indsende den snarest. Hjælp
snart er Hjælp to Gange, er ogsaa et Ordsprog som i
denne Forbindelse er meget betegnende.
Saa vil vi til Gjengjæld søge at gjøre Bladet saa
interessant som muligt, og, hvis vi faar den Støtte af vore
Abonnenter som vi haaber at kunne gjøre Regning paa,
da at udvide det ved næste Aars Begyndelse. Mangel
paa Plads har hidtil hindret os fra at gjøre Indholdet
saa alsidigt som vi gjerne vilde det skulde være; saaledes
haaber vi ved denne Udvidelse bl. a. stadig at kunne
levere Haandarbeidsartikler med Mønstre, Modekrøniker
med Billeder og Snitmønstre, samt flere Fortællinger og
Artikler saavel Hus og Hjem vedrørende som af mere
literær Art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
