Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 43. Lørdag 28. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd.
425
Fanfarer; disse benyttes forresten kun af de Indfødte,
da enhver anstændig Udlænding holder sin egen private
Ekvipage.
Mangfoldigheden af Manilas private Kjøretøier ser
man først i al sin Glans hen paa Eftermiddagen, naar
Alverden kjører paa «Corsoen». Denne, det saakaldte
«Lemeta», er* uden Sammenligning det fjerne Østens
vakreste Promenade; den gaar langs Bugten, lige udenfor
Manilas gamle Fæstningsværker. Man kan tro sig hensat
til en af Europas Storbyer, naar Corsoen her er i fuldt
Sving med det gladeste, eleganteste Publikum i straalende
Uniformer og Toiletter: Overalt spanske Officerer tilhest
og tilvogns; ridende Adjutanter ledsager de høiere
Officerers elegante Fruer; kokette Spanierinder, korrekte
engelske Miss og nydelige smaa Pariserinder i blandet
Virvar og ivrig Kappestrid for Skønhedskonkurrencen,
mens de tyske Mamaer kjører paa Corsoen med hele sin
Husstand. 1 lange Rækker er der Vogn paa Vogn fra
Pavillon til Pavillon, hvor Militærmusiken spiller, ofte
afbrudt af dundrende Kanontorden, som Paamindelse fra
Amerikanerne ude ved «Cavite». Det var nemlig under
den spansk-amerikanske Krig, jeg opholdt mig i Manila.
I Manila hersker følgende høist eiendommelige Mode
blandt Spanierinderne: De kjører paa Corsoen i det
mest udsøgte Baltoilette, nedringet og bedækket af
Brillanter og Juveler paa Hals, Arme og Haar, men uden
Hat; selv enkelte af Fremmedkoloniernes Damer" følger
disse forunderlige Skikke, men ellers glimrede de ved
sin. Fraværelse under Belejringstilstanden, idet de fleste
af dem tog Flugten til Japan og Kina allerede i den
tidligste Periode efter at Krigen var erklæret.
Det spanske Hotel er meget uhyggeligt, endskjønt
det bedste i Byen. — Det er opfyldt af Militære —
Officerer og Soldater, enkelte har ogsaa sin Familie her,
og vi har Vagt rundt hele Bygningen, samt i alle Etager
Dag og Na†. Men det spanske Flag vaier over Taget,
og kommer Rebellerne, kan det blive farligt. Rundt
om i Byen og fra alle Butiker vaier det engelske, tyske
og franske Flag,, som i Farens Stund skal beskytte mod
Rebellernes Angreb, men det er tvilsomt, hvorvidt disse
i Kampens Iver vil tage Hensyn til neutrale Flag, for
Rebellerne er jo kun indfødte Indiere, som Befolkningen
her paa Filippinerne kaldes.
Heldigvis har Filippinerne ingen Huse i Nærheden
af Hotellet. De Hytter, de Indfødte bygger sig, er nemlig
yderst brændbare; ved et eneste Skud eller den mindste
Uforsigtighed kan der let fænge Ild i disse tørre, smaa
Bygninger, og brænder de først, saa spreder Ilden sig
milevidt over de nærmeste Bydele.
(Eftertryk forbydes).
„Ved Dyvekes Hus".
Et Drømmebillede
i en Akt.
v Personerne:
student blom. •
helma.
en konstabel.
hertug kristian.
dyveke.
broder mauritius, franciskanermunk.
en procession af franciskanermunke.
Handlingen foregaar i Oslo paa en liden Slette foran det Hus, som
Traditionen har givet Navn af «Dyvekes Hus», da Hertug Kristians
(Kong Kristian 11 ’s) elskede, Dyveke, skal have boet der under sit
Ophold i Oslo, Aar 1507.
Scenen fremstiller en liden Slette foran «Dyvekes Hus». I første
Scene skjules det tildels af et tarveligt, toetages Vaaningshus i Nutidens
simpleste Stil, med en Høkerbutik i Kjælderen, hvor Ost, Pølser o. s. v.
sees i Vinduerne. Det indtager den venstre Side af Scenen (for
Tilskuerne) og maa anbringes saaledes, at kun det øverste (Trappehjørnet)
af »Dyvekes Hus» er synligt for Tilskuerne. Til høire (for Tilskuerne)
et høit Plankeværk (Gjærde). Øverst ved Plankeværket et tæt vokset
Orekrat. 1 Baggrunden Ekebergaasen med Grupper af Løvtræer og
hist og her nogle Gran- og Furutræer. Paa en fremspringende
Fjeld-knat sees et Rognebærtræ med en Overflod af røde Bærklaser.
Første Scene.
student blom
i lysegraa, moderne Sommerdress og Straahat kommer hurtigt ind fra
Baggrunden til venstre og ser sig om til alle Sider:
«Nei, — hun er her ikke; hverken her eller oppe
i Aasen kan jeg opdage det mindste Glimt af den
vel-.kjendte, lyseblaa Sirtskjole, som i al sin Simpelhed er saa
henrivende klædelig. Jeg havde dog saa sikkert haabet,
at hun–. Ja, — jeg tør naturligvis ikke engang i
Tankerne fordriste mig til at paastaa, at jeg har sat hende
Stevne her; men da jeg igaar ganske tilfældigt traf
hende i Günthers Konditori og med en vis
betydningsfuld Mine spurgte, om hun havde lagt Mærke til, hvor
deiligt Solnedgangen tager sig ud fra Aasen bagved
’Dyvekes Hus’, da forstod jeg helt vel, at hun kunde
tyde en halvkvædet Vise. Vist er det ialfald, at ’Roselil
blev saa rød som et dryppende Blod’, og hvad Munden
ikke udsagde, det lovede Blik og Miner. Men alligevel
er hun her ikke. Kanhænde er jeg dog, naar alt kommer
til alt, vel tidligt paafærde. Solen staar jo endnu høit
paa Himmelen, og hun ved ikke, hvor hun piner mig
ved at lade mig vente; for hun har neppe nogen Anelse
om, at jeg idag har besluttet at fremføre det
skjæbne-svangre Spørgsmaal, der enten vil bringe mig Livets
høieste Lykke eller nedsænke mig i haabløs Fortvivlelse».
Han stirrer atter opad Aasen og til begge Sider af Veien, gaar et
par Gange frem og tilbage over Sletten og slænger sig saa med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
