Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 43. Lørdag 28. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
tien engelske Ungdoms Opdragelse.
(Forts.)
tier bliver holdt strengt paa Sovetiderne. Selvfølgelig
/ vænnes Børnene til at sove ind uden Selskab, uden at
der synges for dem eller de maa have anden
Underholdning. Saasnart de ligger i Sengen, bliver Lyset
taget bort, og det varer ikke længe før den Lille sover. Sengen
bestaar i Reglen af en ikke for blød Madras, en Pude og et
eller flere Uldtæpper, alt efter Aarstiden. Fjerdyner bruges
ikke, men hvis det er meget koldt, lægges der en Pude
over Fødderne. Mange lader Børnene sove i et koldt
Værelse, men i saa Fald bliver de klædt af og paa i et varmt.
Natdragten er i Reglen af Uld; kun i meget varmt Veir
bruges Bomuld. En Slaabrok ligger i Beredskab ved Siden af
Sengen. Fra den tidligste Barndom vænnes Børnene til at
ligge udstrakt i Sengen og have Hænderne ovenpaa Teppet.
Soveværelset er altid godt udluftet, hvilket er meget let,
da det næsten altid kun bruges til at sove i. Endvidere
findes der i England ingen dobbelte Vinduer, derimod Vinduer
til at skyde op og i. Saasnart det bliver lidt varmere, lader
man det være en liden Aabning øverst oppe, og denne
Aab-ning bliver større alt efter Veiret og Luftens Temperatur. Om
Vinteren er Vinduerne i Reglen lukkede. Skolebørn vækkes
om Vinteren Kl. 7, om Sommeren en halv Time tidligere.
Børn under 7 Aar maa sove saa længe de vil; der lægges heller
aldrig Hindring i Veien, om Børn ønsker at staa tidligere op.
Svagelige Børn eller Børn med nervøse Tendenser lader
man hvile i Løbet af Dagen efter Alder og Befindende i
længere og kortere Tid. Man vælger i Reglen den halve eller
hele Time før Middagen. Det ansees for usundt at lægge
sig efter Maaltidet. Ved denne Hvile tvinges Børnene paa
ingen Maade til at sove, men det tillades dem ikke at lege.
ikke at læse eller passiare, og der sørges gjerne for, at Værelset
er halvmørkt. Aand og Legeme skal hvile helt i den korte
Tid. Paa samme Maade bærer man sig ad med meget
begavede Børn, thi man vaager nøie over at Børn med en opvakt
Aand ikke bliver overanstrænge Undertiden lægger man under
denne Hvile Børn paa det bare Gulv for at understøtte deres
Holdning, hvis det er nødvendigt.
Dette er saa nogenlunde den Fremgangsmaade, som
bruges i England overfor Ungdommen. En speciel engelsk
Hærd-ningsmethode gives ikke. Hvis det engelske Barn er kraftigere
og mere modstandsdygtigt, saa ligger Grunden hertil i dets
ved rationel Pleie naturligt udviklede Legeme. Et kraftigt
Legeme er, det ved vi alle, langt mindre modtageligt for
Sygdomme og Forkjølelse end et svageligt, nervøst. Dersom
vi derfor kun altid vilde give Agt paa ikke at lade de Kræfter
Naturen har givet os, gaa til Grunde, saa behøvede vi aldrig
kunstige Hærdningsmethoder og medicinske Hjælpemidler.
Ved tarvelig Kost, streng Regelmæssighed, en fornuftig
Fordeling af Hvile og Bevægelse, og sidst men ikke mindst en
god Opdragelse, der betinger Lydighed, som i næste Artikel
skal paavises, opnaar det engelske Barn den Friskhed og
Sundhed, der saa sjeldent hos os opnaaes i de bedre stillede
Klasser.
Opdragelsen i den spæde Alder.
Der er to Momenter i den engelske Opdragelse som
adskiller den meget fra vor, og som tillige giver den en
betydelig Fordel for vor Maade at tage Børnene paa. Det første
er Omgangen med Børnene. Der bliver altid talt roligt,
lidenskabsløst samt langt mindre med Børnene i England end hos
os. Der bliver fortalt og forklaret mindre, prædiket og
moraliseret mindre, truet og skjændt mindre.
Det andet er Viljens Opdragelse og bestaar deri, at
Englænderne saa tidligt som muligt unddrager sine Børn den
direkte Opsigt og ikke alene giver dem Leilighed til at handle
selvstændigt men ogsaa samtidig lader dem bære Ansvaret for
sine Handlinger. Takket være disse to Hovedpunkter lykkes
det det engelske Folk at erhverve hin Selvkontrol, hint
Herredømme over Viljen og hin moralske Hærdelse som adskiller
dem i saa høi Grad fra andre Nationer.
Sproget.
Ligesaa paafaldende som det er, at det engelske Barn
indtil 5—6 Aars Alderen gaar mindre og leger mindre end
vore, ligesaa paafaldende er det ogsaa at det taler mindre, og
at der bliver talt mindre med det. Aand og Legeme bliver
holdt langt mere i Ro de første Aar. Barnet kjender ikke
til nogen underholdende Passiar med Voksne; det er intet
aandrigt Barn; men det er et barnligt Barn. Man nøies med
at gjøre det bekjendt med de vigtigste Navne i Hjemmet eller
i Naturen, og selv om det kommer med Spørgsmaal, svares
der kun paa dem der angaar det daglige Liv. «Senere my
darling,» heder det, «naar du bliver ældre.»
Englænderne holder ikke af gammelkioge Børn. De vil
heller tilbageholde og forhale al aandelig Udvikling, end de vil
udsætte den barnlige Aand for at blive udviklet fortidlig.
Hvilket sundt Træk hos dette Folk! Det engelske Barn
er desuagtet intet dumt Barn. Det lærer altid at have sine
Tanker med ved hvad det tager sig for, eller hvad der hænder
det. Paa Spaserture kjender det bedre den rigtige Vei,
und-gaar bedre Vandpytter, Sten eller andre Hindringer paa Veien,
falder sjelden og holder sig renere end vore Børn, hvis Tanker
altid er mere ved Leg og Underholdning end ved det de i
Øjeblikket tager sig for. Ikke den mindste Forandring — det
være ved Huse, Have, Plankeværk, ja selv ved Stenbroen
vil undgaa deres Iagttagelse. Deres Opmerksomhed er heller aldrig
bleven afledet fra det som foregaar med dem. Det er aldrig
faldt nogen ind at fortælle dem en Historie eller paa anden
•Maade under-holde dem mens de redes, vaskes, klædes paa eller
spiser. Tvertimod. Englænderne minder altid sine Børn om
at give Agt paa hvad der foregaar med dem, saasnart de merker
at den Lille ikke har sin fulde Opmerksomhed henvendt paa
Sagen. Naar de taler med smaa Børn mens de arbeider, saa
angaar det altid Arbeidet. F. Eks: «Nu skal vi redes
først den store Lok, saa de smaa, nu én til o. s. v.,» $ller:
«Nu skal vi vaske Ansigtet, først kommer Øinene, saa Kinderne,
Næsen o. s. v.»
Paa denne Maade lettes disse undertiden kjedelige
Processer for de Smaa uden at deres Opmerksomhed aflédes fra
selve Handlingen. Følgen deraf er, at et engelsk Barn i
Reglen meget tidlig kan klæde sig paa og hjælpe sig .selv.
Nu maa man dog paa ’ingen Maade tro, at de engelske
Børn er stille, alvorlige, maaske frygtsomme, eller at de føler
sig trykket og ulykkelige. De er tvertimod langt lykkeligere
end vore Børn. Indtil det sjette Aar er de fuldkommen frie,
de leger, ler og spøger af Hjertens Lyst. Deres barnlige
Fantasi og aandelige Evner er aldrig unødig bleven ophidset,
som det desværre saa ofte er Tilfældet hos os, men de
undertrykkes dog derfor heller ikke. Den fine Plante bliver aldrig
tvunget til at bære kunstig drevne Blomster, men den skyder
kun saadanne Skud som dens svage Rødder i F’ølge Naturens
Love udvikler. (Forts.)–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
