Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 4. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
urd
Hogle Bøger
til tføitlæsning i familiekredsen.
Intet Middel er saa godt til at knytte de forskjellige
Mennesker sammen som Høitlæsning; men alle ved vi vist ogsaa,
hvor forfærdelig vanskeligt det er at finde Lekture, som
kan interessere alle. Med sin syge Unatur egner vore
unge Forfattere sig ikke til at læses høit i en Familiekreds.
Og der er ikke mange som vor egen Jonas Lie! Han er
ikke for ingenting kaldt «Hjemmets Digter». — Ingen kan
som han skildre Kvinden, saa vi føler, at det er Mennesker
vi har for os og ikke bare opkonstruerte Typer.
Som særlig egnet til Høitlæsning vil jeg, foruden alle
Jonas Lies Bøger, først nævne: Sylvia af Alvilde Prydz. Den
egner sig for alle, og unge Gutter og Piger har bare godt af
at høre den. Alvilde Prydz har en egen Evne til at skildre
helstøbte Karakterer, og i denne Bog har hun med en ganske
særegen Finhed og Naturlighed skildret en ung Pige, som
modnes til Kvinde gjennem et halvt Kjærlighedsforhold til en
ung Mand. — Halvhed netop i den Slags Forhold er noget
saa forfærdelig almindeligt, og det kan kanske saare et følsomt
Sind langt mer end en brudt Forlovelse — ikke bare fordi
det er et Saar, som maa skjules for alles Blikke, men vel
ogsaa derfor, at der over noget sligt — endnu ubestemt —
er en Charme, som ofte svinder, naar Kort, Ringe og al den
velsignede Offentlighed strømmer ind over en.
Saa er der: Blade af samme Forfatterinde. Større Børn
har godt af at høre de fine Naturskildringer; maaske kunde
de vække ogsaa deres slumrende Sands for Naturen, og for
Voxne, som elsker sit Land, vil den lille Perle om Hitteren
være en ren Nydelse. Nogle har fundet de smaa Skizzer fra
Italien altfor høistemte. Paa mig virked de en rent dragende
Længsel mod Sol og Sommer, og det var en Glæde at læse
dem, som alt hvad den interessante Forfatterinde skriver.
Clara Tschudys Bøger er det næsten overflødigt at
nævne — kjendt og skattet, som de er af alle.
Baade Voxne og større Børn vil have Glæde af Sven
Hedins Reiser i Asien. I sig selv er der jo en egen Interesse
ved Asiens brogede Vrimmel af Folkeslag. Hertil kommer at
Sproget er ualmindelig let og behageligt, og at vi føres gjennem
ukjendte vilde Egne og rundt om i de store Byer — alt
med Liv og Interesse, saa vi maa følge med som i det mest
spændende Eventyr. — Og tænk for Gutter og Smaapiger at
følge med paa Kartet, naar Far eller Mor eller den voxne
Søster læser høit! Det skulde jeg mene var en morsom Maade
at læse Geografi paa!
Da jeg forudsætter, at mine Læsere staar paa et lidt
høiere literært Niveau og ikke bare interesserer sig for slige
Bøger, hvor der er to som «elsker hverandre og faar hverandre,»
vil jeg nævne endnu nogle fine Naturskildringer, nemlig:
Skizzer fra Fjeldbygden af Helene Lassen, samt
Eventyrbogen af samme Forfatterinde.
Af oversatte Bøger har vi en aldeles ypperlig en i
Marcella af Mrs. Humphry Ward. — Vi føres ind i Livet i
England paa Landet og i Byen og kommer, næsten uden at
vi selv ved om det, ind i de forskjelligste Forhold. Naar man
skal vælge en Bog til Høitlæsning, gjælder det at vælge en,
som kan føre til lidt Diskussion og vække nye Tanker, og
som saadan er Marcella aldeles ypperlig.
For dem, som er glad i det humoristiske, vil jeg nævne:
Glade Borgere i alle Udgaver. Der er da vist mindst en
3—4 af dem, og «de har virkelig udfyldt et længe følt Savn,»
som der staar i Aviserne. N.
Børnenes Spalte.
Opskrifter fra alle Smaapigers Kogebog.
or en Tid siden fandt jeg blandt en Del henlagte Sager
en gammel dansk Kogebog med ovenstaaende Titel.
Da den skaffede mig selv og nogle andre Smaapiger
slig Moro, da vi var smaa, vil jeg haabe, at
Opskrifterne kan blive til en Smule Glæde for vor Tids Smaapiger
ogsaa.
Og dette saa meget mere som det jo nu er tidsmæssigt
at sætte sig ind i Husstel.
Sproget er bibeholdt uforandret, da jeg syntes at
Opskrifterne vilde tabe ved at omskrives.
Karens Steg.
Tag et lille Stykke skjært Kjød, skjær det i Skiver og
hak det godt med en Kniv. Derpaa lægger du Skiverne paa
en Tallerken, hvorpaa du har udpisket lidt Æggeblomme.
Vend dem deri og kom Mel paa begge Sider. Du steger
dem blot i Smør.
Naar du kan faa et Par kolde, kogte Potetes, kan du
skrælle disse, skjære dem i smaa Stykker og brune dem med
Kjødet paa Panden.
Peders Salat.
Skjær kogte Poteter i Skiver og læg dem paa et Fad.
Nu koger du lidt Løg, som du først maa hakke.
Naar det er kogt, kommer du lidt Smør og enpDraabe
Eddike heri, rører det Hele om og helder det paa Roteterne,
som du tilsidst kan overdrysse med finhakket Persille, til Pynt.
Ernts Kompot.
Naar du har et Par Æbler, skal du skjære dem i 4
Stykker, efterat du har skrællet dem.
Tag saa Kjærnehuset ud og sæt dem over Ild^en med
ganske lidt Vand. Lad dem nu koge til du ser dem flyde
i sin Sauce, da kommer du lidt Sukker og lidt stødt Kanel
deri. Lad det atter faa et Opkog, og det er færdigt.
Forts.
Gaader.
i.
For mit første du føler en sælsom Gru,
saasnart det sig viser, hutetu !
Vend mit andet om, og du faar det hver Dag,
for Livets Ophold det er en vigtig Sag.
Om mit Hele du lærte paa Skolebænk,
du ved det saa godt, blot om dig tænk !
II.
—
[i. ~
S. G.
Opløsning
paa Gaaderne i No. 42. 1. Sukkertop. 2. Kornblomst.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
