Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 45. Lørdag 11. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heisevæske.
Denne Væske, der egner sig udmærket som Julepresent,
er ualmindelig praktisk, da den kan bruges baade stor og
liden. Den har med 41 Cm. Høide en Bredde af 59 Cm.
og er sammensat af 5 Dele, nemlig af selve Væsken, der
maaler 82 Cm. og 59 Cm., og de afrundede Sidedele, der
hver er 2 3 Cm. høie og 32 Cm. brede. En med Dobbeltlæg
forsynet 22 Cm. høi og 2 5 Cm. bred Lomme, der lukkes
med en Klap, er syet paa Forsiden. Indfatningen bestaar af
mørkerøde Baand ; Væske og Lomme lukkes med Stropper
og Staalknapper. Hanke af Læder til at bære den i kan
kjøbes hos Sadelmageren. Den smukke Edelweissbuket paa
begge Sider af Væsken viser Afbildning 4 i naturlig Størrelse
og kan syes med hvidt eller kulørt Garn. Afb. 1 viser Væsken
fyldt. De to Sidestykker, der kun ved Rundingens Begyndelse
er forbundet med Væsken, har hver en Knap. Den ene Langside
af selve Væsken har 3 Knapper og paa Hjørnet et Knaphul.
Den anden Langside har 5 Knaphuller. Naar Væsken er fyldt,
knapper man de tre Knaphuller paa Midten paa de tilsvarende
Knapper, de to Knaphuller i Hjørnerne af Væsken paa den
Afb. 4.
Opskriftet* til Hjeraraesaltning.
__fSlutn )
Salt-Lage (Sukkersaltning). Til 6 L. Vand tages l1/* Kg.
grovt Salt, 7* Kg. Sukker og for 6 Øre Salpeter. Koges og
op-hældes i Saltetønden. For at kunne have Lage nok til at nedlægge
forskjellige Stykker Kjød, maa man have 12 a 18 Liter.
Hvis Lagen efter at være brugt skulde begynde at gjære, maa den
straks koges op og skummes; mens dette sker, lader man Salttønden
skure, førend man atter helder Lagen i. Jo ældre Lagen bliver, jo
kraftigere bliver den, og jo smukkere rødt bliver Kjødet man lægger
deri. Har man faaet en Vinfustage, som man vil bruge første Gang
til at have Lage i, da skal man vel skylle den, hvis den ikke er ren, men
ikke skure den, thi Smagen af Rødvin, Sherry eller Kognak giver en
god og fin Smag i Lagen. Dog maa bemerkes, at en Sherryfustage
er meget dyr at kjøbe, derimod ikke Rødvins- og Kognakfustager.
Skinker. Skinken indgnides godt med grovt Salt og lidt Salpeter.
Den nedlægges i Lagen, saa denne staar over; en Bund med Sten
lægges paa. 14 Dage a Uger maa den ligge i Lagen, og 1 den
Tid af og til vendes. Er Skinken større end paa 18 Kg., maa man
stikke en spids Kniv lige ind til Benet; i det Hul trænger Salt og
Salpeter helt ind og naar Benet, ellers bliver den hverken salt eller rod
nok inderst inde.
Naar den er færdig, kan man, om man vil, indsy den i et Stykke
klart Tøi og sende den til Røgning. Ønsker man at benytte den
urøget, skal den koges uden at ligge i Blød.
Bove skal have samme Behandling som Skinker, kun er de salte
nok efter 10 Dages Forløb.
Svinefilet. En fin mager Svinekam er bedst hertil. Benene
skjæres fra, og Kjødet indgnides i Salt og Salpeter. Det lægges i
Lagen i 6 Dage og vendes hver Dag. Naar det er færdig, indsyes
det stramt i klart Tøi, saa det ligner en Pølse, og sendes til Røgning
i 4 Dage. Faar det mere Røgning,’ bliver det haardt og tort.
Det maa ikke koges men bruges raat, og er udmerket som Paalæg.
Laartunge. Af Yderlaaret paa Oksen udskjærer man Tungen,
der er udmerket til Saltning. Naar den er udskaaret, sætter man den
Afb. 1.
Knap der sidder i Sidestykket. Afb. 2 og 3 viser, hvorledes
Væsken kan bruges naar man ikke behøver den saa stor.
Efterat man har lagt Væsken fladt, det vil sige, har lagt
Sidestykkerne ind efter, bøier man de broderede Sider bag om
(se Afb. 3) og knapper Hjørneknaphullerne paa Knapper, som
til dette Brug er syet paa Bagsiden.
Afb. 3.
Afb. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
