Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 46. Lørdag 18. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
urd.
Denne Bys «musikglade» Borgere, som kan rose sig af
at have aabnet Veien for mange norske Kunstnere til Lykke
og Ære, gjorde det ogsaa muligt for Johan Halvorsen i
1886 at reise til Musikens forjættede Land, — eller
rettere forjættede By — til Leipzig. Der viede Halvorsen
sig saagodtsom’ udelukkende til Violinspillet og fik i -sin
Lærer den berømte Professor Brodsky en varig Ven og
Beskytter. Som Elev af Konservatoriet spillede han ved
den saakaldte Pnüfung* og gjorde stor Lykke med
Foredraget af Bethovens Violinkonsert, som han kort Tid
efter ogsaa spillede hjemme i Musikforeningen. I Leipzig
gjorde han Udkast til flere Kompositioner, skrev en
Violinsuite. og nogle Sange. Men den glade Studietid,
da man bare kan arbeide paa sin egen Udvikling, var
snart forbi; Halvorsen overtog Posten som Soloviolinist
ved Philharmonic society i Aberdeen (Skotland), hvor
han fik mange Venner og Beundrere og overtog Aaret
efter en meget fordelagtigere Post som Professor ved
Konservatoriet i Helsingfors. Han var i tre Aar en af
den finske Hovedstads mest fremragende musikalske
Personligheder. Han optraadte stadig som Solist og holdt
Kammermusiksoireer sammen med Pianisten Busoni. Han
deputerede som Dirigent med stort Held og gav sig
mere og mere af med at komponere, idet han følte, at
disse to Felter egentlig var hans rette. Fra Helsingfors
.reiste Halvorsen til Berlin, efter at have givet et Par
meget vellykkede Conserter i Petersburg og Christiania
og spillet Vieuxtemps ogBach’s Conserter. Den bekjendte
tyske musikl.ærde Prof. Albert Becker blev hans Lærer
i Komposition. Tiden i Berlin og senere i London og.
Paris hører til Halvorsens lyseste Minder. En stor
Opmuntring var det ogsaa at hans Strygekvartet i Berlin
blev opført ved en Soirée hos Brødrene Grünfeld, og at
han som Landgreve Friedrich af Hessens Gjest kom til
Bayreuth. Dengang saa det næsten ud til at Halvorsen
som saa mange andre dygtige Musikere skulde komme
til at blive i Udlandet for altid ; thi han flk Tilbud om
en glimrende Stilling i Bukarest; det var alene,hans
udprægede Fædrelandskærlighed som gjorde, at han
modtog Posten som Theaterkapelmester og «Harmoniens»
Dirigent i Bergen. Der levede han i 6 Aar og skrev
sine betydeligste Verker; derfra har han vel ogsaa den
Dirigentroutine, som selv det største Talent ikke kan
undvære.
Hvorledes den sidste større Begivenhed i
Halvorsens musikalske Liv løb af, — ved vi alle. Hans
Consert her i Christiania 8. Marts iaar, bestaaende
udelukkende af hans egne Kompositioner, var en saa
utvivlsom og jublende Seier, at selv den mest
ondskabsfulde Kritiker blev nødt til at konstatere
den.
Halvorsens vigtigste Kompositioner er: 1
Strygekvartet, Orkestersuiten «Vasantasena», Orkesterværket
«Tornerose», det kraftige Mandskor med Orkester: «Varde»,
«Bojarernes Marsch,» «Thord Foleson,» 2 Violinsinter og
flere Sange, «Vasantasena» er udkommet paa Edition
Peters, der som bekjendt bare" tager særlig fremragende
Ting paa sit Forlag, og den populære «Bojarmarsch»
er bleven spillet saa at sige Verden rundt. Hvad der
især karakteriserer Halvorsens Kompositioner, er Friskhed
og Kraft, en udpræget Sands for det rythmiske og en
ualmindelig Orkesterteknik. Saadant Kjendskab til de
mest raffinerede Klangfarver har vel bare den, som selv
har gjennemgaaet Graderne. Et ægte norsk Drag gaar
gjennem Kompositionerne, omend Tankerne er iklædt
europæiske Former. Man kan paa denne Musik anvende
Velhavens Ord om «Møllarguttens» Spil, — hvorved
Tanken blev
«kaldet fjernt hen til de grønne Dale,
der har Kilder fra et snedækt Fjeld,
hvor vor Kunst i Toner som i Tale
altid finde skal sin friske Væld.»
Og Dirigenten Johan Halvorsen ? Ja, hans Gjerning
gaar langt udover Mellemakten! Han skal føre vort
nydannede Orkester mellem Baaer og Skjær, med Kraft
og Energi frem til den næste store, norske Musikfest.
Musica.
Et 09 andet om Kvindens Retsstilling \ jiopge.
Ved Høiesteretsadvokat Fredrik Voss. O
III.
Separation og Skilsmisse.
ed Separation forstaaes den foreløbige Ophævelse af
Ægteskabet, som finder Sted efter Bevilling fra
Øvrigheden, og som i Regelen danner en Gjennemgang til
den endelige Opløsning af Ægteskabet ved Skilsmisse.
En saadan Separationsbevilling skal Øvrigheden altid
meddele, naar Ægtefællerne er enige om at ønske den, og de
desuden er kommet overens om de Vilkaar, hvorpaa de vil
leve adskilt. Dog er det nødvendigt, at Ægtefællerne i
Forveien fremstiller sig for Presten og for Magistraten (i Byen)
eller Fogden (paa Landet), forat disse Autoriteter kan forsøge
at mægle mellem dem. Attest for at saadan Mægling er
foretaget maa vedlægges Separationsansøgningen.
Øvrigheden har derimod ingen Adgang til at bevilge
Separation kun efter den ene Ægtefælles Ønske, hvor rimelige
Grunde dette end maatte være bygget paa. Heller ikke kan
Separation indvilges, hvis Ægtefællerne ikke bliver enige om
Vilkaarene for Adskillelsen, f. Eks. fordi Manden ikke vil give
saa stort Bidrag til Hustru og l^.irn, som Hustruen forlanger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
