Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 46. Lørdag 18. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
:/: Da mindes vi vor gamle Mor,
og hvad os sammen binder,
i Nordlys staa vort fagre Nord
og vore Barndomsminder. :/:
Som en Tale til «vore Mænd» oplæste en af Damerne
følgende Digt ligeledes forfattet for Anledningen.
Vaagn Camilla! Vaagn Vitalis!
Sku Aurora borealis!
Der er Fest i Kvindens Leir,
Fest for hvad? en vunden Seir?
Vil I ei fra Tanken rømme,
I kan se, og 1 kan dømme.
Spørg hvorfor til Puppelivet
vi har Svagheds Sag hengivet.
Sondringstanken er ei vor;
— Den tog ikke Form igaar —
Til^ Nødvendigheden viet
steg den — vi har lidt og tiet.
Vi har lidt, og vi har tiet,
Sommerløfters Løsning biet
for at sprænge Puppens Skal,
flyve ud i Livets Sal
føre Regnbuglands paa Vingen,
drysse Farver over Tingen.
Ligger Støvfnug end i Huset,
ene reiste vi af Gruset
Templets Søilerad med Flid
— Stene trilled ikke hid —
Hvælvets Buer end vi murer,
end vi pudser, end vi skurer.
Hører vi en uvis Banken ?
Er det Bud trå Enhedstanken,
er det noget godt I vil
eller kritisk blot se til ?
Tak! vort eget Syn os melder,
at der Søiler er som hælder.
Det var mørkt og koldt om Gruen,
derfor Revne er i Buen,
ingen Glæde i vor Sjæl;
Høsten gik i Vaarens Hæl.
Vi har ingen Sommer mærket,
intet Godveir havt for Værket.
Staar I ei, som i hver Trængsel,
ogsaa her med tvedelt Længsel —
mod et tvedelt Individ,
et, som fri sig kan for Slid,
Gjøre Trækket der, hvor ikke
flyttes tør den hele Brikke?
Vi vil stoppe Strømpefoden,
lette Vandringen paa Kloden
og med Haandens Stryg og Klap
klippe væk og sætte Lap —
over Sindets Huller mange,
og saa vil vi synge Sange.
I for mangt kan faafængt bløde,
hvorfor ei os Halvveis møde?
Ind i egne Hjerter se,
rydde Rum for vor Ide.
Løfte Byrden, som os veier,
elske helt, hvad helt I eier?
Et Kvindesind.
Foreningen har i Aarenes Løb havt 800 Bind til sin
[Raadighed. Selvfølgelig har den skandinaviske Literatur været
stærkest repræsenteret; men de øvrige europæiske Landes
Forfattere har heller ikke været overseet. Bøgerne blir sendt
direkte fra Olaf Norli Kristiania. Sin Levedygtighed har For-
eningen bevist, og Interessen for den er større end nogensinde,
mens flere andre Klubber er gaat tilgrunde, vil Aurora borealis
altid staa som et Minde om Kvinders Værk i Chikago.
Medlemmernes Navne er:
Erica Pihlfeldt.
Selma Lunde.
Dagny Holdt.
Eline Johnson.
Anna Hansen.
Sofie Andersen.
Emilie Arnet.
Lagertha Meyer.
Louise Gjærer.
Ragnhild Doe.
Natalie van Riper.
Ragna Nycjuist.
Marie Steenberg.
Ragnhild Ibenfeldt.
Cecilie Gerner.
Signe Kirkeby.
Clara Meldahl,
Agnes Arentz.
Siçne Warloe.
X.
Om Indtryk fra den tyske Kvindeverden
holdt i forrige Uge Frk. Blytt Foredrag i Kvindeforeningen
Hun sa, at naar vi Norske kanske ikke havde saa meget
Sympati for den tyske Kvinde, kom dette af, at vi ikke kjendte
hende. Vi flk ikke noget sandt Indtryk af hende, naar vi,
som de fleste norske Damer, boede i en skandinavisk Pension,
omgikkes Skandinaver og bare ganske flygtig kom i Berøring
med de Indfødte. Derfor var vi saa raske til at dømme den
tyske Kvinde som kjedelig, ligegyldig og uinteresseløs. Frk.
Blytt mente imidlertid, at hun ikke var det. Vistnok gik,
især den tyske Provinskvinde, meget op i det huslige, var en
prægtig økonomisk Husholderske og en udmærket Opdragerinde
men havde kanske ikke saa mange Interesser udenfor dette
Felt. Men dette havde netop været af stor Betydning, naar
man tænkte paa de vanskelige Forhold, hvorunder Kvinderne
i Tyskland havde arbeidet i en Aarrække. Efter Krigens Rædsler
havde det været Kvindernes Sag at opbygge. Hjemmene paany
og derved Landet. Og om end deres Opdragelse havde gaaet
vel meget i huslig Retning, havde de derfor ikke levet uberørt
af Verdens Kultur; men de havde for lidet været vant til
Selvtænkning og har været og var tildels endnu undertrykket
socialt og retsligt. — At faa en Reform istand gik ikke saa
let i et Land paa 50 Millioner, særlig da i Tyskland, hvor
den hovmodig aristokratiske Officersstand dominerede over hele
Landet. En Officers Hustru eller Datter blev f. Eks. kun
opdraget til at leve og ofre sit Liv inden Standen. Og skulde
hun ikke føie sig tilfredsstillet ved dette, ja, saa kunde hun
til Nød faa virke som Lærerinde eller Sygepleierske; andre
Gjøremaal passede sig ikke for hende.
Men Kvinderne var begyndt at reise sig, og de vidste,
at den eneste Maade at udrette noget paa var ved
Sammenslutning. Derfor var der i Tyskland et meget forgrenet, godt
organiseret Foreningssystem; der var en Utallighed af private
Klubber, hvor man om Eftermiddagen kom sammen, drak The
og diskuterede brændende Spørgsmaal. Værtinden var Dirigent,
og der var Alvor i Arbeidet, ikke almindeligt Damepjat. Kom
man ind paa Politik, saa var ialfald Berlinerinderne næsten
alt for ivrige og interesserede ; det kunde endog gaa saa vidt,
at forskjellig politisk Farve kunde føre til Brud mellem Søstre.
Frk. Blytt nævnte tilslut en hel Del tyske Kvinder, som
havde anerkjendte Navne i Kunstens og Literaturens Verden,
idet hun fastholdt, at man aldeles ikke maatte tro, at Kvinderne
i Tyskland laa paa Ladsiden, og selv om de endnu havde
opnaaet lidet i sit Reformarbeide, kom det af, at de virkede
under gammeldagse, uretfærdige Love. Imidlertid havde de
nu ryddet og oparbeidet Grunden og vilde nok snart faa
Belønning for sit Stræv. S. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
