Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 47. Lørdag 25. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
urd
dem. De er vævet paa en egen Maade af Bomuld
saaledes, at de er bløde og varme, kan ventileres og
sammentrykkes ikke under Leiet. De ligner, som sagt, et Tæppe
— indtil 3 Tommer tykt — og kan anbringes i en
hvilkensomhelst Seng, enten ovenpaa en anden Madras
eller paa et Underlag af flettet Staaltraad. De anbefales
og roses i høieste Grad af en Mængde
danske.Lægeautoriteter for deres hidtil uovertrufne gode Kvalitet og
Hensigtsmæssighed — særlig med Hensyn til Rensning
og Desinfektion, der ikke skader Madrassen det ringeste
— ikke engang Udkogning. De fleste Hospitaler og
større Stiftelser i Kjøbenhavn har indført dem, og man
mener, de efterhaanden fuldstændig vil fortrænge
Krøl-haarsmadrasserne, ogsaa for sin store Prisbillighed.
Skade, at vi er nødt til at skrive helt til Danmark efter
dem–Tænk, hvor letvint om Sommeren at kunne
tage sit tilvante Sengeleie med sig paa Landet uden
større Oppakning end en Plædrem 1
Men saa var det Baronessen selv.
Hun er en Dame af Middelshøide, fin og spædlemmet,
med graat Haar og vakre; lidt tungsindige Øine, der nok
kan fortælle baade om Sorg og Kamp. Livlig er hun
og fængslede mig straks ved sin ualmindelig bløde og
melodiske Stemme og sin noget aparte, men dog saa
harmoniske Dragt. Hvad vilde man vel her hos os synes
om, at en ca. sekstiaarig, graahaaret Dame vandrede
omkring i sit Hjem med lang, hvid Kjole —
Adrienneslæb. Men det forekom ikke mig det mindste
besynderligt-at se hende saaledes; det stemte ligesom ganske
overens med hele Baronessens Væsen og Fremtræden
og passede netop i hendes Salon, der var udstyret med
Masser af Malerier, Skulptur og andre inden- og
udenlandske Kunstsager.
Ursula Dahlerup, født Holbech, var gift med
Kancellist i Finantsministeriet, Baron Joost Dahlerup,
hvis Far var Viceadmiral i Østerrigs Tjeneste under
Venedigs Beleiring 1849. Som ung interesserede Frk.
Holbech sig lidenskabelig for Musik, og hendes høieste
Ønske var at blive Sangerinde. Men paa de Tider vilde
en anseet Families Datter være betragtet som tabt, hvis
hun optraadte offentlig; og der hjalp altsaa intet —
hverken hendes egen store Lyst eller hendes Læreres
indtrængende Forestillinger. Hun havde altid et vist
Hang til at ekstravagere med Moderne og gik i Sympatier
og Antipatier gjerne til Yderpunkterne. Saaledes gik
hun, da hun blev gift, fuldstændig op i sine Pligter; og
Moder og Fornøielser tænkte hun slet ikke mere paa. —
Det ene Barn kom efter det andet, og efter syv Aars
Ægteskab mistede hun sin Mand. Børnene var meget
begavede, men overnervøse og eksentriske — især den
ældste Søn, Hans Birch Dahlerup, en meget lovende
ung Billedhugger, der allerede i sit attende Aar havde
udstillet deilige Sager paa Charlottenborg, men som
døde et Par Aar efter i Paris. En anden Søn døde som
ganske liden og den eneste Datter ni Aar gammel af
Hjernebetændelse. Forts.
Den kvindelige JVIedieinep.
Af - g -.
or at begynde med Begyndelsen vil jeg tale om de
Bevæggrunde, en Kvinde kan ha til at studere Medicin.
Og disse er da naturligvis forskjellige efter de
enkeltes forskjellige Karakterer.
Man hører ofte om Kvinder, som venter og venter med
at gaa til Doktor, helt til det blir for sent, fordi de generer
sig. Dette er det mange Kvinder vil hjælpe paa ved at uddanne
sig som Læger.
Andre føler i sig en stor Trang til at gjøre saa meget
godt som mulig i Verden, og til at komme i en Stilling, hvor
de har størst Anledning til dette. Og kan man da tænke sig
en Stilling, hvor man mere kommer i Berøring med Sorg og
Elendighed end som Doktor, hvor man i den Grad kan yde
legemlig og aandelig Hjælp!
Disse to Grunde er vel de vigtigste, men jeg vil ikke
undlade at nævne, at der ogsaa er Kvinder, som gjerne vil
komme op over Hverdagslivets jevne Dilt, som vil studere og
uddanne sig, og som da vælger Medicinen som det naturligste
Studium for en Kvinde. Den sidste Bevæggrund er den, der
staar de mandlige Studenters nærmest, for disse begynder vel
i de allerfleste Tilfælde paa Medicinen, fordi de endelig skal
studere noget. Saa er der naturligvis ogsaa dem, som har
havt Anledning til at se en Doktors Gjerning paa nært Hold
og har faaet Interesse for Medicinen som saadan. Og det er
sikkert, at af hvilken Grund man end er begyndt, er man
først kommet i Gang, saa melder den videnskabelige Interesse
sig snart. Medicinen har en egen Evne til at fylde de
Studerende med Interesse.
Og denne rent videnskabelige Interesse er det, der hjælper
over saa mange af de Vanskeligheder og kildne Situationer,
som Publikum synes maa være saa skrækkelig for en Kvinde,
og som man tænker sig maa ødelægge Kvindeligheden. Vi
kommer til at se saa rent videnskabelig paa alt, hvad der
ved-gaar Medicinen, at det tilslut ikke falder os ind, at der er
noget rart ved det. Vi taler med vore mandlige Kamerater
om Ting, som vi vilde rødme ved at nævne til en anden Herre
af vort Bekjendtskab. En hel Del hjælper det, at vi har
latinske Benævnelser paa alt, saa at en og samme Ting dog
ikke blir den samme paa Universitetet eller Hospitalet som i
Privatlivet. Og saa vidt gaar det, at om vi skulde merke
nogen Nølen hos os selv eller dem, vi taler med, skammer vi
os ikke over, at vi taler om slige Ting, men over at vi kan
tænke paa noget udenfor det Videnskabelige. Og derfor føier
vi os sjelden eller aldrig pinlig berørt paa vore egne Vegne,
men kanske paa Patienternes, naar der er unge Piger inde til
Klinik, for man kan ikke lade være at tænke, hvor skrækkelig
det maa være for dem, der ikke kan forstaa, at man ser paa
dem rent videnskabelig.
Men nu bortseet fra dette mer Kildne, maa det saa ikke
være skrækkeligt for Kvinder at se saa megen Lidelse, se
Operationer og alt sligt ? Vil ikke det ødelægge deres
Kvindelighed ? Jo, det er ondt mange’ Gange. Og naar vi kommer
paa den kirurgiske Afdeling, maa vi kanske i Begyndelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
