Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 2. December 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(JAA URD ♦DIN GJERNINGAGIØRE*
ItLDTDUVEDSKLENE RORET**
-MAASANDHED OG-KIÆHLIGHED FØRE
****FAÄVIDDEKNE OP ****
No. 48.
«URD» udkommer hver Lørdag og
koster Kr. 1,25 pr. Kvartal, 10 Øre
pr. Nr. Ekspedition: Torvet 9.
(Simonsens Gaard). Telefon 77 86.
Lørdag 2. December 1899.
Redaktør: Anna Bøe,
Udgivere: Cicilie & Anna Bøe,
Oscars Gd. 35, Kristiania.
Telefon 46 6».
ßoftjny Iiinn.
(Af T. C.)
ørste Gang, )eg saa
hende, var en
Vaar-dagsmorgen.
De gik
> der over
paa den
& \ anden
I®- Side af
Gaden, hvor
Birketræerne
sender sit
Løvhaug udover Fortoget.
Hun og han. Hun var
ung og straalende. Ikke
egentlig vakker, men det friske
Ansigt med de brune Krøllerom
Panden og denne smidige[Førlighedover
de unge Lemmer gjorde hende
til en særdeles indtagende Skikkelse. Og der straalede
et stille Lys ud fra hendes Ansigt; det fortalte at hun
elskede.
Det var det over hende, som der er over en Blomst
der netop har foldet sig ud.
Hun var klædt i lys blaa Vaskekjole og en
bredskygget Straahat, hvid med lette Tyllsriischer om.
Han var en høi blond ung Mand i ny Vaardress,
tilsvarende Hat, alt i graat. Elegant som han gik der
og vippede med Stokken i den ene Haand, nød han
hende, hendes vaarfriske Ynde, hendes unge Lykke. —
Slig saa jeg dem hver Morgen disse to. De var
der præcis til samme Tid, akkurat som jeg gik og
vandede mine Blomster derude paa Verandaen. De kom
ligesom til at høre med i et vakkert Foraarsbillede, saa
unge, saa glade, saa vaarfriske de var. De passede saa
godt ind i Rammen, sammen med Roser som blomstrede,
og Vinløv som rankede sig.
Da det led ud paa Sommeren saa jeg dem ikke
mer. Og jeg vidste ikke hvorfra de var kommen, eller
hvor de for hen. Egentlig brød jeg mig ikke om at
vide det heller. Jeg havde nydt Vaaren sammen med
dem, Vaaren, den herlige, den uforgjængelige Vaar, som
hvert Aar kommer lige ung igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
