Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 2. December 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD.
ødelagde et stort Stykke af Taget paa Udstillingsbygningen
og det meste af hendes Sager og beredte hende et stort
pekuniært Tab. Mrs. Potter-Palmer, Udstillingens Præsident,
der interesserede sig varmt for Baronesse Dahlerup, havde
tilfældigvis hørt hende synge og foreslog hende da at give en
Koncert; og for ca. 5000 Mennesker foredrog hun saa sine
danske Sange og modtoges med Begeistring; ved Skjæbnens
underlige Spil gik saaledes hendes Ungdomsdrøm i Opfyldelse!
Dog fik hun neppe nogen fornyet Trang til at søge ind paa
Kunstnerbanen, — nei, Sansen blev i Amerika vakt paa helt
andre Omraader; — det var det humane, sociale Arbeide :
at gavne sin Tid, sin Slægt og afhjælpe Savn, Sygdom og
Nød, hendes Tanker nu bestandig dreiede sig om.
Ved en Læges Foredrag om Ønskeligheden af at benytte
Bomuld til Sengemateriel, var det, hun fik Idéen til sine
Madrasser, som hun i aarevis bagefter arbeidede med, tør det
tilfredsstillende Resultat endelig opnaaedes. — Det maa være
underligt for hende, der i sin Tid gik fra Dør til Dør med
sine Ruller under Armen og bankede paa hos Hospitalernes
Autoriteter, nu at se disse Madrasser i tidssvarende Emballage
blive ført til Aiverdens Kanter, fra Island og helt ned til Siams
fjerne Kyst! Men sikkerlig er Tanken paa de mange Syge
og Trætte, der finder Lindring-og Hvile ved hendes Arbeide,
den største Belønning for hende.
Ja, man maa bøie sig for den, der er i Besiddelse af saa sterk
en Virketrang og saa energisk en Vilje, der ikke viger tilbage
for Vanskeligheder eller knækkes af Sorg, Modgang eller
Skuffelser næsten gjennem hele Livet! Og bøie sig for den, der
er kommet saa langt, at hun af Hjertet kan sige: «Nu føler
jeg, da de store Sorger ligger bagved, at de har gjort sin
store Nytte og Gavn for mit Liv; de virker ikke mere som
Sorg, men som vanskelig Lærdom, der maa gaaes igjennem.»
. Et af hendes Digte begynder saaledes :
Jeg, som mistede saa meget,
næsten alt, hvad jeg har eiet;
jeg, der gaar med mørke Tanker
allevegne, hvor jeg vanker. —
Men hendes rette Livsfilosofi lyder dog saaledes:
Plant Kjærlighed og Haab og Tro,
Velsignelsen vil komme.
Plant Had! Og Hadets Blomst vii gro,
endnu før Dag er omme.
En Urt skal kjendes paa sin Duft,
en Frugt paa Saft og Kjerne.
Men de maa hente Lys og Luft
fra Himlen, Sol og Stjerne.
Vær vagtsom i din Urtegaard,
ryk Tidslen op, den røde;
du bærer Skylden, om den faar
bragt Rosen til at bløde 1
Det er ogsaa merkelig, hvordan enkelte Mennesker er
bestemt til at skulle gjennemgaa alle mulige Slags Lidelser —
og enda merkeligere, at deres Kraft og Livsmod ikke helt
svinder bort derved !
Men det er, som om al den Sorg og Modgang netop
har øget Arbeidsdygtigheden hos Baronesse Dahlerup ; og hun
har sit bestemte Maal. Da hendes Børn døde og den eneste
gjenlevende Søn reiste ud — gled hendes Kjærlighed og Iver
over paa de to smaa efterladte Sønnesønner, der intet andet
Hjem har end sin Bedstemoders, og over paa alle de Forladte
og Lidende i Samfundet; for dem er det, hun nu virker, og
stedse med fornyede Kræfter; — «disse skal udnyttes til sidste
Bid,» skrev hun forleden. Hendes seneste Yndlingsidé er at
arbeide for at samle Deltagere til Oprettelse af et Hjem i en
sund og landlig Egn for fattige Kvinder af Arbeidsklassen,
før de har født sine Børn. Hun mener nemlig, at saa megen
Elendighed i den opvoksende danske Nation hidrører fra
Mødrenes daarlige Pleie før Børnenes Fødsel. — Dog er det vel
vanskeligt, hun naar at faa noget saadant igang, gammel som
hun er; men, som hun siger:
«Maatte vi saa tilsidst bare faa paabegyndt noget, som
var værd at fortsætte af dem, der skal komme bagefter!»
L. B.
Til JVIødPe.
De Spørgsmaal, som for Øieblikket interesserer Mødrene
sterkt, er vistnok disse: Hvorledes bliver
Børnene lettest snille og lydige, 2. hvorledes skal de
bedst mores. Problemerne er: bedste Opdragelse, bedste Leg.
Da disse Problemer tydeligst maa kunne belyses ved
Barnekammerets Erfaringer, tillader jeg mig at rette et Par
Spørgsmaal til de velvillige Læserinder, som vil gjøre Sagen den
Tjeneste at meddele nogle af sine Erfaringer. —
Det første Spørgsmaal gjælder, paa hvilket Alderstrin den
virkelig moralske Paavirkning kan begynde. En Ting staar fast,
den at Barnets moralske Modtagelighed forandrer sig betydelig
fra 2 til 16 Aars Alderen. Meget tyder paa, at det er
omkring 1 1 til 13 Aars Alderen, at de mere omfattende
moralske Begreber begynder at kunne faa Indpas, saasom
Respekt for fremmede Børns Ret. Forud for den moralske
Opdragelse kan man altsaa kun opnaa simpel Dressur. De søger
at lære Deres Barn 1) at være stille om Natten, 2) ikke at
skrige naar det kjeder sig, 3) at være renslig 4) ikke at
lege med Nipsgjenstande i Stuen. I den Anledning prøver
De at lære Deres Barn, hvad ikke betyr: ikke at skrige! ikke
at røre! o. s. v. Undertiden har De maattet straffe. Jeg
forudsætter, at De aldrig har ladet Pigen straffe eller «ryste»
Deres Barn.
Spørgsmaal :
1) I hvilken Alder har Deres Barn lært at være renslig?
2) Har det faaet Straf i den Anledning, og isaafald hvad
Slags Straf og fra hvilken Alder ?
3) Har Barnet havt særlig Interesse for enkelte
Nipsgjenstande, som det absolut ikke maatte røre ?
4) Har De anvendt Straf for dette, og isaafald hvilken ?
5) Kan De angive, i hvilken Alder nogle af disse Kampe
har været udkjæmpet?
6) De har straffet Barnet saasnart det har bemægtiget sig
enkelte Gjenstande eller slaaet dem i Stykker, selv om intet
Forbud er blevet udtalt lige før Barnets Handling. I hvilken
Alder blev denslags Straffe udført ?
7) Hvadslags Legetøi synes at interessere Barnet mest.
Der bedes om særskilt Svar for Børn i 2—6 Aarsalderen.
Spørgsmaalene gjælder ikke for Børn, som har fyldt 7 Aar.
De ærede Læserinder, som interesserer sig for at
Undersøgelse af denne Art kan blive saa fuldstændige som mulig,
bedes om at besvare ovenstaaende 7 Spørsmaal, eller nogle af
dem; tydelig Skrift ønskes. Vær saa venlig ved Opgivelse af
Deres Behandlingsmaade i faa Ord at angive det Synspunkt,
de Grunde, som gjør, at De foretrækker just denne
Behandlingsmaade.
Dette for at skaffe en Oversigt over, hvilke
Fremgangsmaader der nu mest anvendes, og hvilke Forældrene har størst
Tillid til. Deres Meddelelser vil naturligvis bli brugt med
absolut Diskretion. Svarene bedes tilsendt
Fru Dr. Aars,
f. Aall.
83 Bd. St. Michel,
Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
