Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 48. Lørdag 2. December 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
dem, gjør ikke dette noget. Og saa maa De have Blomster.
I «Urd» No. 41 staar under Praktisk Raadgiver en liden
Notis, betitlet «Vinterhave», som vil kunne give Dem
Anvisning paa hvordan De paa en billig Maade kan skaffe Dem
et rigt Blomsterflor ogsaa om Vinteren.
Og saa tillykke, kjære «Indenbys Abonnent!» Maatte
disse Vink kunne være Dem til lidt Nytte, og maatte De faa
mange glade Feststunder paa Deres lille Hybel!
Næste No. af vort Blad vil indeholde en Beskrivelse af
et smukt Toiletbord, som De maaske ogsaa vil kunne gjøre
Dem til Nytte.
Det hvide Baand.
orske Kvinders Totalafholdsselskabs Sekretær har nylig
modtaget en Række Beretninger fra W. W. C. T. U.s
(Verdens Forbundets) Sekretær, Mis sSlack. De bærer alle
Vidnesbyrd om den Energi og utrættelige Iver og Selv
opofrelse, hvormed mangfoldige Kvinder, fornemmelig
amerikanske og engelske, . arbeider for Afholdssagen og de i
Forbindelse med den staaende sædelige Opgaver, og hvorledes de
har forstaaet — saa at sige — at slynge «Det hvide Baand»
rundt hele Jordkloden. Vi tror, at følgende Meddelelser vil
være af Interesse.
Østerrige. Baronesse Langena skriver: Tiden er nu
moden til at begynde Afholdsarbeidet ogsaa i Østerrige.
I Løbet af de sidste Maaneder er der foregaaet en
mærkelig Forandring i Bedømmelsen af Alholdsspørgsmaalet. Før
lo Folk ved Tanken paa, at de skulde lade være at drikke
•01 og Vin; nu holdes der store Møder, hvor Totalafhold
prædikes for begeistrede Tilhørere.
Dette skyldes for en Del en Række Foredrag afholdte
af 3 Læger, der alle er Totalister. Foredragene har været
gjentaget en 30 Gange, og Foredragsholderne har ikke været
istand til at imødekomme alle de Opfordringer til at tale, som
de har modtaget. Socialisterne understøtter Sagen med stor
Enthusiasme. Et Andragende besluttedes sendt til Regjeringen,
om at alle Brændevinsudsalg maa være lukkede om Søndagen.
I Nedre Øsierrige er der valgt en Komite, bestaaende af Læger,
der sammen med Afholdssagens Formand de Daum skal studere
Spørgsmaalet.
Viktoria. Ministeren for Undervisningsdepartementet har
lovet, at Plancher, der fremstiller de berusende Drikkes
Skadelighed, skal trykkes og ophænges i alle Statsskoler i Kolonien,
samt at der paalægges Lærerne at undervise og Inspektørerne
as eksaminere deri.
Ny Syd Wales, Da man har foreslaaet Søndagsarbeide
indført, har en Deputation, hvori ogsaa «Hvidebaandskvinderne»
var sterkt representerede, kraftigt og med Held protesteret
derimod og indstændigt anmodet om at Søndagsfreden maatte
bevares.
Miss Slack anmoder de Damer, der er Medlemmer af
N. K. T. S., og som tænker at besøge Pariserudstillingen i
1900, om at sætte sig i Forbindelse med hende.
Til Dekoration af den Kiosk W. W. C. T. U. kommer til
at have ved Pariserudstillingen, ønskes laant fra de forskjellige,
der staar i Forbindelse med Verdensforbundet, nationale Faner
og Sager, der illustrerer Arbeidet.
Finland. Dr. i Filosofi, Helenius, hvis Hustru er et
virksomt Medlem af «Det hvide Baand,» har selv organiseret
3 Hvidebaandsforeninger, nemlig i Vasa, Bjørneborg og Konta.
I Albo er ogsaa en saadan Forening. Det interessante Par
vil overvære Verdensmødet næste Sommer, skriver Miss
Slack.
Island. Den begavede Islænderinde Frk. Olafia
Johannesdatter, redigerer to Afholdsblade, et for Kvinder og et for
Børn. Hun har isinde at foretage en længere Foredragstur
paa Island og vil besøge Akreyri paa Øens Nordside.
I Bildudd er der allerede 100 Hvidebaandskvinder.
For Studenter i Reykjavik holdt Frk. Johannesdatter
forrige Vinter Afholdsforedrag. Hun har ogsaa skrevet i en
ledende^islandsk Avis om «Verdens Kv. Kr. Afholdsforbund.»
Under et Ophold i Kanada stiftede hun en
Hvidebaandsfor-ening for de i Winnipeg boende Islændere; denne vokser
stadig. .
Fra Birma skrives: Vi har nu her 7 Hvidebaandsforeninger,
hvoraf de fleste Medlemmer er indfødte Kvinder.
Paa Korea søger en Dr. Avisson at stifte en
Hvide-baandsforening inden sin Hjemreise til Europa.
I Japan synes Afholdssagen at gjøre Fremgang. Der
oversættes Skrifter, som oplyser om Alkoholens skadelighed,
regelmæssig Undervisning derom meddeles i Fattigskolerne, og
i Missionsskolerne har et tusind unge Piger undertegnet
*Af-holdsløftet og bærer «Det hvide Baand.»
Trange Kjoleærmer.
W
l\f/ ed at se Modellerne til de trange Kjoleærmer i et af de
W sidste Numre af «Urd», kom jeg uvilkaarlig til at tænke
paa, hvad jeg engang hørte en Læge udtale om trange
Kjoleærmer for Damer.
Det var sidst, de trange Ærmer var paa Moden, og
jeg tror, det kunde være fuldt beføiet nu at tage de
fornuftige Ord til Eftertanke igjen for en Flerhed af os Damer.
Den gamle Doktoren sagde, «at en stor Del af de
Nervelidelser, Nervesmerter og den Nervegigt, som Damer Saa ofte
lider af i Armene, kom af de snevre Kjoleærmer».
Disse hindrer nemlig Blodcirkulationen, og saasnart man
skal røre sine Arme til det letteste Slags Haandarbeide, saa
øver de trange Kjoleærmer et Tryk paa Armen, saa man ved
længere Tids Brug af Armene i en bestemt Stilling føler, at
de formelig dovner bort.
Jeg vil ikke engang tale om, hvor specielt sundhedsfarlige
trange Kjoleærmer er for Damer, som spiller Piano, tegner,
maler eller har meget Skrivearbeide. Men for Kvinder, som
ikke har et sligt bestemt ensartet Arbeide, vil de trange Ærmer
i Længden dog virke generende og sundhedsfarlig.
Dertil kommer ogsaa, at det er næsten umuligt at faa
den fineste, blødeste Uldtrøiearm indi disse urimelig trange
Ærmer, som nu bruges.–
Lange Uldtrøiærmer vil jeg nu forresten ikke anbefale,
de er saa skrækkelig uskjønne og upraktiske ogsaa- under
Toilettet.
Men man bør have et fint strikket uldent Ærme fastsyet
inde i Kjoleærmet.
Derved vilde mange spare sig for Reumathisme og
Nervegigt i Armene, som er saa svært let at lægge sig til i vort
kolde Klima. —
Det er saa latterlig, hvor vi Damer er afhængige af Moden;
bare en Ting faar Ord forat være moderne, saa følger vi alle
efter, om det er aldrig saa upraktisk, stygt eller ligefrem
sundhedsfarlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
