Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1899 - Kong Eysteins Kur. Af Johanne Vogt. Illustrationer af Othar Holmboe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dybtliggende Øine straaler en tilbagetrængt Ild og med
et noget nervøst Smil rækker han ud sin Haand.
«Saa De kom alligevel,» sagde hun, «jeg har heller
ikke tvivlet paa det engang udtalte Ord.»
«Men det kneb haardt, det var næsten ikke muligt
at finde en Assistent de tre Dage jeg bliver væk.»
«Derfor skrev De intet forud — det ligner Dem,
aldrig et uoverlagt Ord!»
«Og hvorledes har De det?» spurgte han og tog
Plads lige over for hende. «De ser kjæk ud, og De
har jo et deiligt Hjem — her — her —.»
«Ja, men det er dog ikke mit eget,» sagde hun,
men tilføiede hurtigt, som om der kunde lagt noget
skjult i Ordene, «denne Stilhed har været saa velgjørende
for mig, og Far synes, det er hyggeligt, at jeg er her.
Og nu bliver De her idag, — ikke sandt?»
«Nei — jeg ved ikke — jeg skulde have gjort
nogle Visitter —.»
«Det opsætter De til imorgen; jeg kan ikke saa
let give Slip paa min Læge.»
«Aa —- De trænger ikke mere nogen Læge.»
«En Ven da,» sagde hun smilende. «De vil dog
ikke ganske fornægte mig, om jeg end som Skjalden
kanhænde har misbrugt Kong Eysteins Venskab?»
«Det har De aldrig gjort.»
«Iaften maa De følge
med os til min gifte Søster;
der er mange Børn, og der
skal Juletræet tændes.»
«Langtfra,» svarede
han urolig. «En Fremmed
maa aldrig trænge sig ind
i et Hjem Julaften. Hans
Nærværelse kan let
forstyrre den hele Fest.»
«Men De er ingen
Fremmed hverken for Far
eller min Søster. Ven er
Vens Ven, ved De nok.»
Han smilte lidt.
«Det er underligt
alligevel, hvilken dragende
Magt den Stad har, hvor
man har nedlagt sit
Arbeide; jeg er født her,
Student herfra, og dog kom
jeg som til en fremmed
By, jeg kan ikke finde
Stemningen igjen.
«Det kan jeg godt
forstaa,» sagde hun, «jeg
har følt det samme. Aldrig
mere vil jeg finde mig
vel heroppe.»
«Er det Deres
Eiendomsjord, som drager?» spurgte
han med et hurtigt Blik.
«Maaske,» svarede hun tankefuld. —
Han tog op sin Tegnebog og rakte hende en Konvolut.
«Nogle Buksbomsblade, som har overlevet den første
Frost.» •
Hun tog Konvoluten uden et Ord, men aabnede
den ikke.
Hun har overlevet sin Sorg, tænkte han.
«Jeg vil sende Bud efter Far paa Kontoret,» sagde
hun medet.
«Nei, vent et Øieblik, jeg har et Par Ord at sige
Dem.» Han bøiede sig ned og stirrede ind i sin Hat.
«Som Kvinde kjender De min Hemmelighed, ikke sandt?
Jeg har elsket Dem, Gitta, fra første Stund, og nu
spørger jeg, om De vover at betro Deres Fremtid i mine
Hænder — Hænder, som efter Evne vil bære Dem over
alle Skjær, og De kjender mig godt nok til at vide, at
jeg aldrig med et Ord vil krænke Mindet om Deres
første Kjærlighed.»
«Dersom jeg svarede, at jeg tidligere, end jeg burde,
har holdt af Dem — hvad vil De saa tænke om mig.
Men det var saa underligt, medens jeg talte med Dem om
min Sorg, skjød Deres Billede frem, altid længer og længer
frem. Derfor og af ingen anden Grund flygtede jeg til
Trondhjem, men det var for sent. Foragter De mig
nu, fordi jeg kunde glemme,» sagde Gitta med lav
Stemme.
Hun holdt Haanden over
Øinene, den gyldne Ring
skinnede mat imod ham,
men fra Kinden var al
Farve vegen og hendes Læber
skjalv.
«Hvorfor det,»
svarede han inderlig, idet han
hurtig flyttede sig hen til
hende og omslyngede
hendes bævende Skikkelse.
< Har Døden noget med
Livet at gjøre? Lad de Døde
begrave sine Døde, heder
det jo, men Livets Krav er
Kjærlighed og Livets
største Lykke er at være
elsket.»
I dette ubeleilige
Øieblik blev Døren aabnet,
og Marja stod paa
Tærskelen.
«Doktoren, vor
Doktor,» raabte hun, «aanei,
aanei — —»
«Pak ind, Marja,»
svarede Doktoren. Jeg tager
Fruen og Dem med mig
tilbage. Tre Dages Frist,
Gitta, ikke mere og ikke
mindre! Forsvind Marja!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
