- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
29

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kollg Balders Grav. 29

hvilke Huller endnu fandtes Trævler af Seilgarn, eller maaskee rettere, Svare-
børster 5), som har gaaet gjennem Hullerne 6). Alt laae der, som knust af
en svær Tyngde, og de baadsormige Brudstykker havde en temmelig Fasthed,
ihvorvel Træet igjennem Tidernes Løb var bleven noget mørt, øg brunligt as
Farve. Fremdeles fandtes i Nærheden heraf sønderknuste Levninger af Leerkruk-
ker, deels af rødt brændt Leer, deels as glaserede med blaae Kanter, samt Kul
af morknede Træstykker. « ««

Saaledes lød Beretningen. Iegtog alle disse Ting i Øiesyn·, og
samlede dem. Jeg overbeviistemig om Virkeligheden af de opgivne Mure fra
Øst— til Vest’ og fra Mord’l til -Syd; kun den omtalte Nedgang ad lagte Trap-
petrin kunde jeg ikke overbevise mig om, saasom Steenmassen nu laae uordent-
lig omdhnget. Hine Mure foranledigede mig imidlertid til attroe, at der mel-
lem dem og Høiens Yderrand kunde findes hvcelvede Gravkammere. Jeg for-
fulgte denne Jdee, og foretog Undersøgelsen med 20 Arbeidere, af hvilke jeg
begyndte paa at lade Høien fra Sønde11 af bære ud, Steen for Steen, i, en
Afstand as 6 Alen fra dens Yderrand. Vi arbeidede saaledes troligen den hele
Dag, dog uden at støde paa nogen Gavls til den formeente Gravhvælving, som
jeg havde ventet at finde langs den vestre Muur. Vi havde baaret 18 Alen
ud af Høien,-og vare just nær ved at slutte vort Arbeide for den Dag, da vi
med Eet stødte paa2 Steenheller, liggende over hinanden, 4 Alett høit over
Grundfladen3 og da disse, efterat de over og omliggende Stene vare omhygge-
ligen bragte tilside, bleve løftede iveiret, stod der, i en Fordybning as Stene,
«liig et Fuglerede, omhyggelig belagt med Virkenæver og Moos, og heldende ,
lidt mod Hoiens Midde—lpunkt", en as Tiden fast fortæret Messingkjedel med
Hadde, overhvaelvet af en anden Messingkjedel, der. var besæstet under den Før-
stes Bund, sor,at Intet af de hellige Levninger skulde kunne forspildes. Den

s) Stiftamtmand Christie sormener, at det, som syldte Hullerne, helleremaa ansees for at være
Dyreseener, og bemærker i Forbindelse dermed, at maniOldtiden, ja selv i dens sildigere Periode-,
brugte Skibse eller Fartoier, som, for at de skulde være lettere at roe, vare bundne sammen med
Seener af Dyr- istedetfor-«·at være klinkede med Som. To saadanne Fartoier lod Sigurd Slan-
medegti sig bygge i Finmarken, hvilke vare saa letroede, at intet andet Fartoi kunde indhente
dem. S. Snorre, Sigurds, Inges og Eisteins Saga, Kap. 6. ’

6) S.-spl. m. Fig. 2. a. b. 3. a. h- »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free