Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Den Notiandske Steenring
lig.t, at- Raalestenene, ligesom andre Hvæssestene, have havt forskjellig Dannelse.
Jegs. antager imidlertid ikke, at vor Steenrin·g har været en Naalesteen, og det (
ei alene- fordi «Materiens ikke synes at være beqvem til en Hv·æssesteen, men til-
lige fordi der ikke i den Gravhøi, hvori Stenen fandtes , saavidt som jeg har
kunnet erfare , blev funden andre Sager, der fyntes at have iilhort Fruentimmer,
samt endelig, fordi der gives mange Grunde til at erkjende, at Steenringen har
havt en langt anden Bestemmelse; og det er denne jeg nu vil gaae over til at
omhandle. "
Det er bekjendt, at vore Forfædre, ligesom de fleste andre Folkeslag,
især desmindre cultiverede, havde særdeles Tiltroe til, og derfor benyttede sig af
«Amuleter. Ligesom Stene i den ældre, raaere Tid brugtes tilGude-9 Billeder, og
bleve dyrkede som Guder, saaledes benyttede ogsaa vore Forfædre i Oldtiden sig
af- Stene til Ainuleter. En saadan Amulet blev af dem kaldet deels lifsteinii, ,
deels:’ signr»ste«iiiti.« - Navnet lifsteiim kommer formodentligen af Ordet hlifa,
som bemærker at beskytte, forsvare, og det vil da sige, en Steen, som havde
Kraft- til at beskytte og forsvare Eieren, eller Den, som bar den paa sig-. Nav-
net signrsteinn kommer af signr, Seier , og er ligefrem oversatSeiersteen, hvilx -
ket tyder hen paa, at Den, der bar Stenen hos sig , ved Stenens Kraft skulde
vinde Seier,- izStridem Af; Wilkina-Saga·(Pering«skxj«olds ·—Ud«gave, pag. 57)
kan-. man tydeligen see , at Nordboerne i Oldtiden havdesaadan Troe, thi deri
"berettes·k: at Kongerne i forduin Tid brugte en Steens, der. var —-afs—··den Beskaffen- »
hed, at Enhver, somibarN den hos sig, fik Seier, og at slige Stene især bleve-
brugte af dem, der vare Krigere; eller havde store Vanskeligheder at overvinde-,
eller syntes at være mægtige Kjæinper. Sagaskriveren tilføier her, at han ikke
vidste om sligt kom af selve Stenens Natur, eller af den Tiltroe, man havde
til Stenen. —-
Det var ikke blot til Beskyttelfe mod Farer i Almindelighed og til
Seiers Erholdelse i Striden , atForfædrene benyttede sig af saadanne Stene; —
ogsaa til Helbsredxlse for Sygdomme saavel hos Mennesker, som hos Creature,
brugte man dem.A En saadan Kraft blev , efter Forfædreiies Mening, meddeelt
deslige Stene ved Troldoms Konster. Dette sees klarligen af Histoppernes Thor-
laks og Kettills ældre Islaiidfke Kirkereft, som blev given i Aaret 1122, thi-
det forbydes udtrykkeligen i sammes 16de Capitel, der handler om Afgudsdyr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
