Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 » Gulathinget.
ferdhrenes Blod, tog Den , som skulde sværge Eden, Ringen i Haande11, og
fremsagde høit og tydeligeit følgende Formular: »Saasandt hjælpe mig Freyr
og Riord og den almægtige As (Odin), som jeg saaledes skal søge»denne Sag,
· eller forsvare mig-i den , eller bære Vidne, eller afsige Dom, som jeg veed ret-
test, sandest og meest efter Loven at være."
Naar denne Eed var aflagt, og Offringen endt, saa begave Dommerne,—
Parterne, og Vidnerne, og maaskee de Medsværgende (coxnpukgatokes)—, sig inden-
for Thingkredsen. Denne var, efter Eigillssagaens Vidnesbyrd , paa Gaulom,
som paa andre Steder, indhegnet med Hasselstænger, som man satte ned iIor-—
deniKreds, og som vare sammenbundne med de hellige Snører (Vebaund). In-
denfor Thingkredsen befandt Parterne og Vidnerne sig, og de 36 Dommere sadde der
paa store Stene, som stode omkring i Kreds. Udenfor og rundt omkring Thing-
kredsen stod den forsamlede Mængde, og lyttede paa Forhandlingerne og Dom-
menes Afsigelse. At Thingene bleve holdte under aaben Himmel har, efter min
Formening, sin Grund, ikke i Religionen , som Nogle have antaget, men deri,
at man manglede Bygninger, som kunde rumme den ved saadanne Leiligheder
forsamlede store Menneskeskare.
Naar de hellige Snører, som omgave Thingkredsen, bleve overhuggede,
saa havde det samme Virkning, som i det gamle Roma, naar der var Folke-
forsamling og den paa Ianiculum ophængte Fatie blev nedreven. I saadant
Tilfælde kunde nemlig for den Dagszintet videre foretages, og derfor var det, at
efter den trædfke Gunhilds Foranstaltning hendes Broder eller Frænde Alf
YAskman overhuggede de hellige Snører, da Sagen, efterat den var plaideret,
tog en gunstig Vending for Eigill, og man kunde forudsee, at Denne vilde vinde
Processem Alf Askmati blev vel for sin Gjerning dømt til varg i ve0m, til
fredløs Ma11d, men Gunhild havde dog opnaaet sin Hensigt.
Af Eigillssagaen see vi ogsaa, at i Hedenoldet Tvekamp var brugelig,
for at afgjøre Retssager om Mit og Dit. Disse Tvekampe gik for sig paa
Thingpladsen. Da Eigill var andengang paa Gulathinget, saa sad Hakott
Adelsteen paa Thronen. Berg-Aunundr paa Ask var imidlertid død, og Dennes
Broder og Arving Atle var nu iBesiddelse as- den Arv, Eigill gjorde Fordring
paa, og han nægtede at udbetale den. Sagen skulde nuafgjores ved Tvekamp, og
Eigill nedlagde ei alene sin Contrapart, men satte sig og i Besiddelse af Dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
