- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
86

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86 » » Gulathingen

’paa det rette Thingsted, Thorsdagen i Paaskeugen; Magnus forandrede det til
Botholfs-Misseafte11, det er den 16de Juni. Enhver, som ikke indfandt sig
indtil denne Dag , maatte betale Veder, med mindre han havde, havt lovligt
Forfald, hvilket Laugmanden og Laugretsmændene skulde paakjende.

Naar nu Thinget skulde aabnes, saa bleve først Cederne aflagte, hvil-
ket sandsynligviis skeede i Kirken. Cnhver af de Kongelige Cmbedsmoend, som
havde udncevnt Voiider til Thinget, maatte sværge den ovenanforte Ced. Lige-
ledes maatte vel ogsaa-hver Langmand, som skulde præsidere i Retten, lægge
Haarid paavden hellige Bog, og sværge, at han havde udnævnt til Laugrets-
—mænd de Bønder, han efter sin bedste Overbeviisning ansaae for de skjelligste
dertil, og at han ikke havde gjort det for Gave. Laugretsmaendenes Antal var
3 Tylter eller 563 og man søgte at indrette det saaledes , at der fra ethvert
Fylke blev valgt lige mange. Ogsaa enhver Laugretsmand maatte svær-ge, »’at
« han skulde dømme saaledes, som han syntes rettest for Gud, efter LovenE og
hans Samvittighed , og saaledes skulde han altid gjøre, naar han blev udneevnt
i Laugretten’«’, hvoraf man seer, at denne Ced blot eengang blev svoret.

Naar mr alle Eederne vare aflagte, lod Laugmanden opsætte de hel-
lige Snarer, hvormed Thingkredsen blev indhegnet; og det saa rummeligt, at
Alle, som skulde sidde i Laugretten, Parterne og Vidnerne kunde saae Plads in-
denfor Thingkredsen. Tidlig om Morgenen, naar Solen stod i Øst, lod Lang-
inanden ringe med den største Klokke, med hvilken ikke ringedes til andet, saa
længe Thinget varede; og det stod i saamange Dage, fra tidlig om Morgenett
til Non’s, det er Kl. 5 om Eftermiddagen, som Laugmanden med Laugretsmcen-
denes Samtykke sandt det fornøden-it.

I høitidelig Processiori begav man sig hver Morgert til Thingstedetz
Laugmanden i Spidsert med Lovbogeni Haanden, og efterfulgt af Laugrets-
nioendene. Foruden Dommerue og Parterne og Vidnerne maatte Ingen komme
indenfor Thingkredsen. Naar Laugmanden og hans Meddommere havde taget
Sæde, blev der paabuden Taushed, og Alle udenfor Thingkredsen maatte for-
holde sig stille og rolige.

Mad og Drikke var det forbuden at føre til Thmgstedet. Baade Kla-
geren og den Anklagede plaiderede i Almindelighed selv deres Sag. Advocater
kjendte hiin Tidsalder ikke , men· Enhver havde Lov til at give en af sine Ven-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free