Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1s14 Et Oyzantinsk -"Mal-·eeie -
som brugtes i Korstogenesss-Tid. Af sde her anførte Grunde forekommer det mig
sandsynligt, at dette Malerie er sorsærdiget i det 12te-eller 15de, eller si al Fald
som den sildigste Periode i det 14de Aarhundrede. Den :ukonstled,e Maa-de,
hvorpaa Indskrivterne begynde, og den Simpelh·ed og Bestemthed, hvormed For-
tællingerne—·i dem fortsættes, uden at de handlende Personer særskilt cara—eteriseres,
er desuden saa overeensstemmende-med ·de ældre Sagaskriveres ·Ma1»teer, at Ma-
leriet ogsaa as disse Grunde maa ansees ·,so-r snarere at være bleven til i en af
de første af bemeldte Perioder, end i den sidste af dem. ·
. I Forbindelse med Spørgsmaalet om Maleriets zÆlde staae tvende
andre, der endnu ere vanskeligere at opløse, nemlig: paa-hvad Sted, eller i hvil-
ket Land, Maleriet kan antages at- være –forsærdiget? og, forudsat at Stedet er
udenlandsk, naar og ved hvem .Maleriet er :bleven bragt til ·Norger?
I en saadan Sag -, hvori bestemte —«historiske Data sattes, kan der na-
turligviis ikke tænkes paa at anføre Beviis; Kun Formodninger kunne .opstilles,
og disse maae det overlades Enhver at antage eller forkaste, eftersom han finder
dem stærkere eller svagere understøttede med rimelige Grunde. Biskop Neumann
har, paa det soranforte Sted i Budstikken, herom yttret, at Farverne, Tegningen,
de- let udslyngede og ziirlige Arabesker, og den Smag som det Hele rob-er, synes
tydelig at vidne om, at Stykket ikke er as skandinavisk Herkomst, til samme Tid
som Judskrivterne— tilkjendegive, at det er .et" Foster af standinavisk Aand. Imid-
lertid anseer han det ikke usandsynligt, at en reisende Rormand eller Isslæn«ding,
det være sig paa Vikingstog, paa en kPillegrimsvandring, i et —Handels-Ærende
eller vel endog i Krigstjeneste ved det byzantinske Hof, kan have kladet denne
Tavle, efter sit Opgivende, og under sin »Bestyrelse, paa —Hjemrei-sen male i Jta-
lien, eller endog i Byzantz, og derefter fort den med sig til Rov-den. Det er
ogsaa mueligt, mener han, at en Kriger i Sigurd Iorsaslasars Følge, eller en
Pillegrini i det Tog, som Ekling Skakke og Endrid nge Tsoretoge til Palæstina
iMidten as det 12te Aarhundrede, kan paa Hjemreisen have ladet hsiint—Æmne,
somYet helligt Minde om Korsets tidlige Seier over de «-V.antro.ende, bearbeide;
eller ogsaa, hvis man ikke turde lade»Stykkets Alder stige-saa høit op iTsiden,
at en, sildigere asTyrkiskFangenskab .u.dløst, .Is.slænding eller Normand kan have
hjembragt og skjænket det til Kirken, som en »r»ahu1a.votjya, eller som. et Takofser
til Himlen for sin Udsrielse. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
