- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
121

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Fortiden. 121

nesker i vort Rorge af Fædrift, Skovhngst og Fiskerie, end arordbrug. I en
langt høiere Grad maae- dette naturligviis have været Tilfældet i den ældre For-
tid. » Naar Schoning og Andre antage, at Agerdyrkningen i sordums Dage skal
have været i en mere blomstrende Forsatning i Rorge end i den nyere Tid, saa «
anseer jeg det ssor urigtigt , og skal ved en anden Leilighed gjøre Urdas Læsere
bekjendt med mine Grunde derfor. Førend Saugmøller—ne bleve in—dførte og Skov-
producterne forædlede, og dette skedte som bekjendt først efterat gamle Rorge havde
tabt sin Selvstændighed, var ogsaa Skovdrift en i det Hele taget kun lidet ind-
bringende Ershvervskilde for dets —Jndbyggere; fra en temmelig sildig Periode
skrive sig vore Bjergværker og Jerngruber«; det kvarede længe, førend Fjeldette aab-
nede de i deres Indre skjulte Skattes»;, længe, sørend Hammerens Slag gjenlod i
vore Jernværker;; længe, førend Udlændxingen kjøbte vort Jern og Kobber og vor
Trælast; længe, førend Havets Producter bleve en vigtig Handelsartikel. Allige-
vel skedte dette, som vi senere skal visse, tidligere end alt det andet jeg shar an-
ført, om end Norges ældste Indbyggere sikkert ikke dreve Jordbrug. De vare
kun Iægere og Fiskere, bleve saa Hyrder, og den Classe af Samfundet, som
opkom senest, var —Agerdyrkerne. Det tidligere Hedenolds Normand maatte søge
at forskaffe sig og sin Faniilie Føde og Klæde ved at drage bevæbnet med Bue·
og Piil til Fjelds og til Skovs og jage paa Skier efter Elgen og den hurtige Reen,
ved at vove en Dyst med Bjornen og Ulvem kort ved at føre Krig med Fjel-
denes, Udmarkens og Skovenes fødegivende, peltsbeklædte og befjædrede Be-
boere, og ifald han boede ved Havets Kyst, eller i Nærheden af fifkerige Ind-
søer,· Vande og Elve, efterstræbede ;-h—an«Kobben, Odderm og Bæveren, lok-
kede Fiskene —i sit Garn og sangede dem paa sin Krog. Ethvert Lands natur-
lige Beskasfenhed gjør dets Jndbyggere til det, som de ere.·· Rorges Mænd, Be-
boere af et langt imod Rord liggende Bjerg- og Kystland, i hvis store Skov- og
Fjeldstræk1·ii11ger var Overflødighed paa mangeslags Vildt, hvis Have og Vande
vrimlede af Fisk,» maatte naturligviis blive dristige, haardfore Skyttere og Fi-
skere, tarvelige Hyrder, kjække Søemænd og tappre Vikinger. Hjemme kunde
Rordmanden ikke samle Skatte. Gaarden og Fiskeriet gav ham kun Føde og
Livets øvrige Fornødenheder; de til Pynt og til Livets Forskjonnelse henhørende
Ting maatte han hente paa hiin Side af Havet; som Kjobntand besøgte han
16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free