Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Otn Norges Fiskerier
Nu omstunder er det saare sjeldent, at en eller anden- Hvsal af den
store gronlandske Art viser sig ved vore Kyster, hvorhen den da har forvildet sig.
De Hvale, som nu besøge Rorges Kyster, ere fornemmeligen den saakaldte· Sil-
dehval og Nordkaperem saaledes as de Naturkyndige kaldet, fordi den ifordums
Dagei stor Mængde opholdt sig ved Nordkap. Intetsteds paa vor Kyst drives
nu Hvalfiskefangsten efter en ordentlig Plan og er derfor en kun lidet indbrin-
gende Erhvervskilde. I Rordlandene dræbes rigtignok aarligen endeel Hvale;
men de færreste komme Menneskene-til Nytte. Fiskerne sætte nemlig et Jernspyd
eller en Harptrn i Hvalen,s naar den, forfølgensde sit Bytte,- trænger ind i Fjor-
dene; men om den, efterat den er død, naar Koldbrand gaaer i det ham tilføiede
Saar, skal føres ud i det store Hav eller drives etsteds op paa Stranden og
blive Den til Deel, hvis Mærke det Sphd, som har givet Hvalen Banesaar, bæ-
rer, dette er afhængigt af Vinden; Alligevel blev dette Slags Fiskerie fordum
meget drevet ved Tromsoe paa Bals- og Uls-Fjorden, omkring Carls-Øe11 og
flere Steder, hvor Hvalen trængte i Mængde ind (cf. Blonrs Reisebemærkninger).
JoA længere tilbage i Tiden, destomere har dette uden-al Tvivl været Tilfældet.
Hvilken Mængde Hvalfiske i det niendeSeculum maa have opholdt sig paa
disse Kanter, viser den Beretning, RormandensOttar,— som levede-i bemeldte
Aarhundrede, har givet til den store engelske Konge Alfred, der opskrev det, som
· Ottar havde fortalt ham, i 1ste Cap. af den af ham paa angelsaxisk oversatte Dro-
sins. Af dette i lingvistissk, geographisk og historisk Henseende saare interessante
og vigtige Aktstykke vil jeg nu meddele mine Læsere, hvad der vedkommer denne’
Afhandlings Æmne. Ottar fortalte, "a·t han var Err af de fornemste Mænd i
Landet, og athan af alle Rormaend var Den, som boede nordligst i Landet ved
Vesterh.avet."" Uden al Tvivl har han havt den Forretning, at oppebære den
saakaldte Finneskat af de til Norge skatskyldige Finlapper. —Sin Bopæl maa han
have havt i Senjm ved Finmarkens Grændser, imellem den 69de·og 70de Bre-
degrad, og det er sandsynligt, at han, ligesom mange Andre af hans Lands–
mænd, har forladt sit Fædreneland og Hjemstavn, da Harald· Haarfager blev-
Enevoldshersker over hele Norge, og nedværdigede dets frie Odelsmænd til Lei-
—
af Fisk-. See fremdeles folgende Steder i Sagaerne, bvor der tales om Fiilefaiigst: Ketill
Heeirgs Saga C. 1 og 2., Regner Lodbroks— S. C. 4., Grim Lodinkimts S. C. 1 og 2., Halfs—
C. C. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
