Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 . Oni szNorges Fiskerier
stes fersk, vindtørret, røget, ja efter al Sandsynlighed har man ogsaa allerede
dengang kjendt den Kotist at salte Silden ned, og har gjort Brug deraf til
Huusholdningen, men dette skedte da kun i smaae Qvarttite ter« og ikke i en saa-
dan Grad, at Spegestlden kunde blive Udskibningsartikel. Dertil manglede man
Salt —— først i Hanseaternes Tid blev lüneburger, fransk og spansk Salt ført
til Rorge. For brugte man i Almindelighed kun indenlandsk Salt, som blev
tilvirket paa den Maade, at man kogede Saltvand saalænge indtil Vanddelene
bortdampede og Saltdelenebleve tilbage. Alt i den mythiske Tid tales ofte om
fattige Folk, som erncerede sig af Saltkogning3· det er bekjendt, at Frithjof gav
sig ud for en saadan Saltbrænder eller Saltkarl. Om en Jslænder fortælles i
·Latidna1nabok, at han brugte en Deel af sine Trælle til at koge Salt, og dette
«var sikkert ogsaa en af Trællenes Forretninger i Norge.
Et andet Beviis paa, at Silden søgte den nordlandske Kyst under
Harald Haarsagers Regjering, findesiLandnamabok. Eengang, da der var Dyrtid
paa«Halogaland, fik Indbhggerne der en kraftig Understøttelse derved, at Silden i
stor Mæ1·1gde strømmede til Kyste11, hvilket Datidens Overtroe tilskrev en der
boende Qvinde , ved Navn Tl)1-tridur, som skulde have bevirket det ved sine Trol-
domssange·. Hun fik deraf Navnet Sundasyller, hvilket hun ogsaa beholdt, da
hun fenerehen var flyttet til Island. At saamange af dem, som, for ikke at
blive Kottg Haralds Trælle , som deres .Friheds-Aand kaldte det, forlode Norges,
netop valgte Jsland til deres fremtidige Opholdssted, skedtefordi Rygtet beret-
Arede: "at der foruden de srodige Græsgange var godt Laxe- og andet Fiskerie til
alle Aarstiderz og at mange Hvaler dreve der paa Land. Heraf lære vi , at
Jslands Rybyggere bragte Konsten at fange Lax didhen med sig fra Norge.
Oni den bekjendte Skalagrim, en Søn anuældulf, som ogsaa flyttede« over jbtil
Islaird for Harald Haarfagers Skyld, beretter, Eigilssaga, at han, medens han
opholdt sig hos sin Fader i Rordfjsord, ofte reiste i Jsbaad med sine Huuskarle
ud paa Sildesiske. »
«Erik, Harald Haarsagers Sø11, blev efter Faderen Overkonge iRorge.
Han var gift med den berygtede Gunhild fra Halogaland, hvis Bekjendskab han
shavde gjort i Finmarken paa Tilbagereisen fra et Vikingetog til Biarmalar1d.«
Den Omstændighed, at i den Fi«ngamme, hvori hun opholdt sig, fandtes Kolt-
beskind, er et nyt Beviis paa, at Finnerne have lagt Vind paa Sælhundefangsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
