Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antiqvariske Excursioner i Sogit. - 145
disquisitjoae «jmaginibus in æäe« 01avi Pavonis Hiardalholtevsi·, Hsavniæ 18261 1),
ligesom og en-—i det Mte Aarhundred beromt Islænder Thorkel Hauks Udskjæ-
ringeri Træe, paa Paneler og Borde i sin Vaaning, af sine foregivne vidun-
derlige» Heltebedrifter 12). Endnu i det 16de· Aarhundred anforer Islænderen
Arngrim Johnsen forskjellige Bygninger, hvis Loste og Patieler. vare bedækkede
med udskaaret Arbeide, der forestilte Oldtidens historiske Begivenheder, og deri-
blandt af den bekjendte Thord Hreda, der levede-i det 9de Aarhundred, »Byg-
ninger altsaa , som stode og vidnede om hans Krinst efter mere end 600 Aars
Forløb. Ja, Minder om denne nordiske Billedhuggers Kunst anføresend senere,
som endnu existerende, og det ikke blot fra det ·18de»«Aarhundred af den lærde
sJohn Olassen fra TGrunnevig-, men-selv fra-Aaret 1818·» af,-.Sy.sselmand Iol)n
Espolin, der melder, at der endnu paasIsland givesi meget gamle Huse, adskil-
ligtindvendigt Træarbeide, som tillægges Thord Hreda, Skulptur altsaa omtrent
900 Aar gammel. Hvad mere er, Finn Magnusen fortæller, at han selv har
seet paa Gaarden Hos paa Jsland to Trætavler med ophøiet Arbeide, som man
meente havde været indfattede i et hedensk Tempel, der i sin Tid stod paa denne
Gaard 13). Meget gammel kan altsaa Stuen paa Qvale være. · ·
Paa den søndre og paa den vestre Væg i denne Stue er der 2 smaae i
» fiirkantede thhuller eller Glugger, men uafgjort om disse have fra første Færd
af været deri indhugne, eller om Dette er skeet først sildigere, da man tog Stuen
til et fra dens første» Bestemmelse maaskee asvigende Brug. Mon ikke Lysnim
gen oprindeligen har været indledet fra Taget af? Mærkeligt er det, at man
paa den søndre Væg seer Sporene as Flamiiier fra antændte Kjerter, der ere
blevrie Tholdte Væggen saa nær, at de have brændt ind i den. De ere spidse
op imod Enden, som thflanimer.
Ieg sholder denne Stue for at have været en Sengebodi iBorgens
gyldne Tid, da fornemme Slægter beboede den. Blandt disse nævner man
Slægten Oxefod, der blev til iOlas Trygvesotis Tid, og hvis Navii har igjen-.
nem mundtlig Overleverelse bevaret sig blandt Gaardens Beboere. I senere
Tider skal Gaarden have tilhørt, men ikke været beboet af, en Rigets Cantsler,
11) Jfr. F. Magnuseus Bidrag til Nordisk Archirologie, S. 29. .—- 12) Sammesteds S. 99. ·
ch) Sammesteds S.102 if. - 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
