- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
208

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208 Bjerghulerne i Bergens Stift.

Retning mod Vesten, til et Sted, hvor en regulair Fjeldcubtts i Størrelse og
Form lignende et Altar,"laae ligeiBeien, og levnede blot en smalAabning ved
hver Side til videre Fremtrængen. Til dette Sted var der fra Indgangen af
224 Fod. Længer gik jeg og mit Selskab ikke; men min Tjener og et Par raske
Karle af Skydsen besluttede at trænge videre frem. — De trængte ogsaa 126 Fod
dybere ind igjennem Hulens Bøininger i Syd, men, som de sagde, med yderste
Anstrengelse for at komme over de nedstyrtede Fjeldstykker, dog uden at have fun–
det nogen Ende paa Hulen. Hvor langt den gaaer, veed vel Ingen; thi neppe
har Nogen fulgt dens hele Løb, ihvorvel Saadant kan antages for at være mu-
ligt, aldenstund Flere forenede sig til fælleds Hjælp, og vare forsynede med Reeb
og Stiger og Fakler, og Gangen under eller over de nedstyrtede Fjeldstykker ikke
nogensteds blev for snever. Efter et gammelt Sagn troer Almuen endnu, at
gjennem denne Hule ser en Longang under Havet til Skotland. Jeg er imid-
lertid vis paa, at hverken det Sted, hvor jeg endte min Vandring, eller det Sted,
hvor mine Folk naaede hen, laae saa dybt som HavetsOverfladez og naar der-
hos Præsterne hos Pontoppidan indbildte sig at høre Havsbolgerne- ved Siden af
sig, om ikke over deres Hoveder,« hvilket Fleischer i sin Naturhistorie har gjenta-.
get, saa maa denne Vildfarelse udledes deraf, at der er uendelig lydt i denne
Hule. Da mine Folk havde fjernet sig saa langt, som ovenmeldt, fra det Sted,
hvor jeg var, gave de et Signal, og- jeg hørte hver Lyd og hvert Ord de talede
saa grant, som havde blot en Mellemvæg adskilt os; og havde det stormet til i
samme Tid paa Havet, saa vilde Bølgemes Slag sikkerlig gjennem Hulens Ind-
gang og dens forskjellige Bøininger have naaet til mit Øre. .

2.) Rønstadhulett, hvis maleriske Portal vi nyligen have, efter Reuschs
Tegning, seet lithographeret, ligger paa den fydvesilige Side af LepsoeniHarams
Præstegjeld 5). Ikke langt fra dens Munding falder Iordsmonnet brat nedad
mod den steenrige Strand i Vest, hvor Havet bruser vildt. Denne Munding er
imposant. Den udgjør et triangulært Portal, fast som en gothisk Btte, omtrent »
70 Fod i Bredden, men vel 100 Fod i Høiden. Dens Sider,«der efter Far-
ven see basaltagtige ud, skjøndt Fjeldet bestaaer af Gneis, sænke sig heel nedad

-)De11ne Hule findes allerede beskreven i mine Reisebemeerkninaer iBudstilken, Sjette Marg. S-
594 og 595. «

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free