Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjerghulerne i Betgens Stift. 215
taler10), saasom den ligger ikke inde i noget Fjeld, men dybt i den stade Mark,
oger dannet af slere mod hinanden heldende uhyre Stene eller Klippestykker, as
hvilke den øverste Deel eller Ryggen er ikkun at see , og mellem hvilke der sindes—
lange underjordiske Løngange, som man stiger ned i ovenfra gjennem visse Hul-
ler, der tilsældigviis ere opkomne i den tynde Iordskorpe, som har dannet sig over
de sammenstødende»Steenblokke. Selv har jeg ikke gjort mig bekjendt med denne
Hule, men jeg formodet af Beskrivelsen, at den har nogen Lighed med en Hule
i Hardanger, som jeg længerehen skal omtale.
M
ll.
Hulerne i Nordfjord.
Et eget Slags Huler, om man tør kalde dem saa, ere de, som findes
i Rordsjord. Jeg kjender kun tvende saadanne, og det as en særegen Natur,
nemlig: - -
4.) St. Synneves Hiller paa Selløe. Høit oppe i Fjeldet, ved
hvis Fod de herlige Ruiner af St. Synneves, eller rettere St. Albani, Kloster
endnu prange, sees nogle vidtstrakte horizontale Gab, der gaae ind i forskjellige
Retninger mod Øst og Nord. Selv iMundingen ere disse Gab ikke meget vide,
og Høiden tager mere og mere af, jo dybere man trænger ind , saasom Fjeldta-
get sænket sig derinde alt mere og mere. - Dog have de oprindeligen havt en
større lodret —Høide; men denne er igjennem Seklernes Løb formindsket derved, at
alt Qvæg, som gik paa denne Kant af Øen, især Gedder og Faar, søgte gjerne »
om Natten eller under et Uveirs Udbrud ind under disse Hiller, og efterlode der-
Ureenlighed, som efterhaanden voxte til høie Lag, hvilket er Tilfældet ved de fleste
Huler. Denne Omstændighed gjør det vanskeligt at trænge ind til Hillernes
Bund. Den østre as disse er imidlertid , siger man , den dybeste, og skal gaae
20 Alen ind i Fjeldet. At Meget har i sin Tid været anvendt paa disse Hil-
let, og paa deres Omgivelser, er let at begribe; thi her var det, at den hellige
Shnneve og hendes Følge fandtTilflugt og Frelse, da Hedningerne fnysede vildt
« C) Anf. St. Sid. 182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
