- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
222

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222 · Bjerghulertie i Bergens Stift-

af Strøm omtalt paa Gaarden Amdam i Ørskougs Præstegjelds« paa- Søndmør.
Rede i en Dal under Gaarden Fixe ligger den-, og kaldes Dssen (Dyssen?).
Den har 2 Aabninger, en mod Øst og en mod Vest. Jgjennem- hiin; som den
største, gaaer man sædvanligviis ind i den; men det er en besværlig Gang- ned
over og imellem de store Klippestykker, der ligge for dens Munding. Naa-r- man
er kommen ned i Hulen, synes den at lukke sig. Der er ganske mørkt derinde,
undtagen ved den omtalte Munding, hvor man skimter nogle Dagsstraaler, som
salde paa det vaade grønne Moos, hvormed Indgangen« ved Siderne er bevoxen,
og i dens vestligste Ende, hvor Lyset falder-, men- skjævt··, ind af et snevert Hul,
dog uden at række langt. Har man været en Tidlang derinde, og vendt sig
bort fra det Dagslys, som falder ind af Hulens ostlige Munding, saa opklares
Gjenstandene rundtom,» som af en svag Dæmring, og man-seer Hulens Hvælving
under Taget, og dens Vægge, og dekolossale Steenblokke paa dens Bund. Jeg
lod imidlertid; da jeg d. 16de Juli 1825 var der, Lygter hente,— og ved Hjælp
as de tændte Lys fik jeg Alt seet nøie, og turde nu kravle henover de hid og
did som ved en voldsom Revolution hensiængte Fjeldbrokker. Midti Hulen fandt"
jeg en Revne i dens Tag, gjennem hvilken Dagen brød ind, men i skjev Ret-
ning; og jeg kom endelig til dens vestlige Ende, hvor Dagslys atter var at skimte,
og her krob jeg, men befværligen nok, eller rettere sagt skjød mig opad og ud as
det trange Hul, som her fører til Oververdenen. Hulen er lidt over 40 Alen
lang, 75 Alen under Hvælvingen, og lige saa bred.— Temperaturen i den kunde
. jeg af Mangel paa Thermometer ikke bestemme,m men den er yderst kold.18)
Om end ikke til egentlige Huler·.henhørende, bor jeg dog endelig, sør-
end jeg slutter min Afhandling over dette Æmne i Bergens Stift, nævne føl-
gende: « .
Blandt Fjeldenesi Fixesundet, der gaaer 1 Miil dybt ind i Nordvest,
ligger eet, som kaldes Saltkjedelen. Hoit oppe i dette viser sig en herlig hvælvet
Grotte as 10 Alens Høide, 6 Alens Dybde og Bredde, med aldeles glatte as-
rundede «Væggez Almuen benævner den med et stygt Navn efter eanetteqvindes
» Af et interessant Stykke i’ Tidsskristet. Hermoders 6te— Heste:s,« Ndz»19-,
betitlet: «—Raturmærkværdigheder i Ousedalmi Hardanger«»«, kjender. man de tvende

U) S mine Reisebemoerininger i Budstikkens sovende Aargang S. 381 og 382, hvor denne Hale er
allerede beskreven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free