- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
223

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bievghttlei iie ci Vkrgenss Knix-«- . 233

mærkelige Huller i det ved Gaarden Ouse i Uldvigs Sogn, Gravens Præste-
gjeld, liggende Fjeld, Koldehullet og Varmehullet benævnte. Det er i Grunden
ingen synderlig store Fordybninger, og derfor i geologisk Henseende mindre mær-

kelige end i physisk.19)
Oin flere Huler i Bergens Stift veed jeg ikke at fortælle. I Sogn

og paa Bors findes, saavidt mig er bekjendt, ingen.

g-

Saa let, som det nu har været mig at give en Bestrivelse over før-
iiævn«te Huler, faasoin jeg har været paa Stederne selv, og i enkelte Tilfælde har
indhentet paalidelige Efterretninger om dem, saa vanskeligt vil det blive mig, det
føler jeg, at give over disse Huler den belovede Kritik. At give denne i physisk
og geologisk Henseende, dertil mangler jeg de fornødne Kundskaber, og veed blot
dette, at der mellem de Raturlærde har været inegen Strid, om saadanne Revo-
lytioiier, ved hvilke Hulerne kunne være blevne til i den Form de nu eie, kunne
stvldes Ilden eller Vandet, og at denne Strid endnu neppe er afgjort. Naa
nostrum ast, tantas oomponere 1ites. At give Kritikcnfit antiqvatisk Henseende,
dertil har jeg atter for liden Læsning i Sagaerne", som maae regnes for denne
Sags ypperste Kilder , og Snorre har kun levnet mig lidet til Veiledning, det
jeg imidlertid skal paa sit Sted anføre. Om særskilte Afhandlinger ere skrevne
over dette Æmne, er mig ubekjendt. Imidlertid vil jeg dog henpege paa hvad
, jeg mener kunde være Undersøgelse værdt, og saa sige om det Øvrige, hvad Hi-

· storien, om end i sparsom Maade, kan lede mig til.

At de fleste vg største Bjerghuler findes i Stiftets nordre Deel forud-
sætter, mener jeg, at de heftigere Revolutioner have der fortrinligere fundet Sted.
Uden Revolutioner kan jeg fnemlig ikke tænke mig en Hules Tilbliven. 20) Mas-

U) Sammesteds S. 398.

" M) Det falder af sig selv, at jeg her har blot de naturlige, ikke de konstige Hiiler for Øie. Disse
· Sidste vise tvdeligen nok, ved deres Regularitet, ved deres Anordning, ja stundoiii ved der an-
· bragte Konstvaerkerz·· at de ere Produktet af Mennesiekrafter—,-» der ofte have endog i uhyre Masser
arbeidet i det Dyde,— ikke mindre underfnldt,-end de·—·Kri1ifter-,.der i stigende Retning førte de høie
sppraiiiider op paa Ægpptens og paa Merikos Sletter, oins hvilke Sidste vi nplig af Architekten
Nebel have faaet neiagtia Underretning. Blandt de ionstige Huler vil iegh blot som de vigtigste,

nævner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free