Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 — .. Historiske Bemærkninger i
meget skarpsindige Forsattere blinde. Vi ville derfor angive de faa Stedsnavne,
som endnu findes her i Egnen, og som , efter hvad Sagkyndige have yttret og
os tildeels er bekjendt, ei usandsynlig ere af finsk eller lappisk Oprindelse. Saa-
ledes findes i Ladvigs Sogn en Arm af den store Sognefj-ord, kaldet i· Almue-
sprogets Ikefjorden, meni Matrikulen Eikesjord 2), ligesom den øverst i Fjorden
liggende store Gaard Eiken —- hvor dog ingen Eeg findes —— udtales af Al-
muen Jken, eller Jkin, i et gammelt Dokument Jkum. At afgjøre om Fjor-
den har faaet Navn af Gaarden, eller omvendt, synes til Øiemedet at være li-
gegyldigt; men vigtigere er det: at Ordet synes at være af finsk Oprindelse, og
skal betyde et lavvandet, eller grundt Sted. Anvendt i den Betydning, saavel
paa Fjordens Indlob eller Forbindelse med den meget dybe Sognefjord, som
paa dens øverste -Strandbredder, svarer Navnet til Localiteten. Fjordens Navn
i vort Sprog bliver da Grundefjord. Fra Fjorden skjærer sig temmelig brede
ubeboede Dale op imellem den brede Bjerg-Ryg, som adskiller Sogns Fogderie
fra Nordhordelands. Paa disse Fjelde sees ofte Hjorte i Flokke, ligesom Egnen
i det hele synes skikket for Nomadelivet, og givergrundet Formodning ’om: at
en nomadisk Folkestamme, førend Agriculturen kjendtes i Landet, her kan have
havt sit Opholdssted. Sammenholder man dette Steds-Navn Jkin med et an-
det norfk Substantiv, nemlig: Eka eller Jka, et lavbundetFartøi, hvilket man
afbenytter ved Vand- og Elvebredder, hvor Vandet i Almindelighed staaer lavt
og Adgangene ei ere skikkede for dybe Fartoier, saa fremkommer her en Liighed,
som henpeger paa en fælles Oprindelse, men , saavidt os bekjendt, ikke kan ud-·
ledes af det oldnordiske Sprog. Nogle andre Stedsnavne, især Gaardsnavne,
synes at røbe en høi Alder og tidlig Tilværelse «som dopæle, saasom: Thor-
vund —- saaledes nævnes en her beliggende stor, smuk Gaard af Almuen —
sitje eller Ficjum, Tveit, Thtme, Jetlcmd, Førde, Alvcern, Ladvig, mam-
meraak m. fl. 3). Skulde det forholde sig saaledes som nogle « af vore Old-
2) I et Bergens Mnsæum tilhørende Pergamentsbrev, af 14de Novbr 1655, angaaende Gaarden
Østerbee, kaldes ogsaa Fjorden Eickesjord. C
s) Naar jeg som et Beviis for denne Egns tidligeBebyggelse har angivet nogle Gaardes Navne, saa-
som Tl)orvnnd, Thune, Forde, Alværki, Ladvig rc. ., saa har jeg derved ingenlunde villet paastaae-
at disse Navne ere af finsk eller lappisk Oprindelse, thi de kunne vistnok alle udledes af det ældre
eller ældste norske Sprog. Derimod kjender jeg intet oldnordisk Ord, as hvilket man med Sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
