Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 . Historiske Bane-komne-
MQ nogen Sandsynlighed at udfinde naar Qgerdorknlngm i Rovge
er ssrst indseet, skulde vistnok interessere Enhver, som stnder Fornoielse i at nenke
over Gjenstande as den Naer men hvor blottede. staae vi ikke sor ethvert Mid-
Mk det kan stette os paa solgbart Spor? Vi have vistnok ingen Grund til at
negte hvad Pytheas har berettet, men dermed er Sagen ikke oplyst, og vi ved-
blive at samle i Mørket indtil vi blive bekjendte med den ældre Gulsbitsgslov,
der giver os uimodsigelige Beviser paa: at Agrieulturen, da denne Lov blev
kundgjort, stod i disse Egne paa et meget hoit Trin. Frvend vi indlade os i
noiere Undersøgelser, og vove at anstille Sammenligninger mellem Datid og
Nutid, vove vi at gjøre den Anmterkninge at de Bestemmelser, som sindes ihiin
Lov, og sra hvilke egentlig skulle hentes Beviser sor Landets AgerdyrkningsteTib
stand, ftkkerlig ere meget ældre, end Hakon Adelsteens Regiering. Denne Konge
har sandsynlig kun samlet de as Folket sor lang Tid tilbage indiskte Vedtngs
ter, passende til de Egne, sor hvilke Gulethingsloven var gjeldende. —Det var —
desuden ingenlunde Kongen, men selve Folket, som gav Lovene; herom vidne
adskillige— Bestemmelsen Der sindes iscer en Clausul i UtgerdareBalken , som
visere At Atle —- sandsynlig den Miove — allerede tidligere end Hakon havde
offentlig sor Folket kundgiort endeel Bestemmelser om Ledingsvtesenet, m. m.
Der sindes saaledes langtfra ingen Grund til at ansee de Lovbestemmelser, der
omtale Landvtrsenet, som tilblevne i Hakons Tid , og det vilde altsaa være en
urigtig eller ugrundet Formodning om man antoge at sorst under ham, eller
kort forud, havde Agritnlturen i Gulethingslaget naaet den Høide, som frem-
kaldte Nedvendigheden as disse Bestemmelsen Neil visselig længe sor Hukons
Dage havde Agerdyrkning og Iordcultur i det Hele naaet den Hotde, som skeete-
lvser as hans Love.
Vil man nu sammenligne den Tids Jordener med Nutidens, da
maae vi tilstaaet vi sinde den paa et beundringsværdigt hoit Trin; thi foruden
at disse gamle Love · vise en stor Omhyggelighed sor ikke at bestadlge· Ager og
Enge, saa omtales der ogsaa Binterrug saavel paa Bpemark som Udmark, An-
gelikasHaver (Hvannagarder) m. m, De to sidstntevnte Iorddytkntngsgrene ere
her nu ubekjendte; thi de enkelte Gaardbrugere udensor Bondestanden, som i
den senere Tid endog med Held have dyrket Vintersæd, ere en Undtagelse sra
Regelem See vi hen til disse sikkre Data, og tillige tage under Overveielse de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
