Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asareligionens iscNorge-. 313
der; men vi have allerede seet, at de samme Egenskaber tilskrives i den eddiske
Runesang Guden Odin.· Fordi Sigtuna har været Hovedsædet i Sverrige for
den odinske Kultus, lader Sagaskriveren ham tage Sæde der, og af ham opfo-
re et stort Offerhuus, hvis Forstandere de 12 Diar (oiensynligtEddaens 12 hoie
Guder) bleve. DeHimmelslotte, som efter Eddalæren hine Guder beboede i det
himmelske Asgard, maae nu, efter det historiske System, Ynglingasagaens For-
fatter havde dannet sig, blive GaardeiSverrsige, hvilke paaUpsala nær, som næv-
nes, fordi det senerehen har været Hovedsæde for Asareligionen, aldrig have exi-
sterer der; thi hvor iSverrigevskulde vi vel søge Noatun, Riords Sæde, hvor
Thrudvang, Thors Bolig, hvor Breidablik, Baldurs Gaard, hvor Himmelsberg,
(Himinbjorg) hvor Heimdall skal have boet? I en forklarende Rote til et Skjul-
deqvad(see Cap. 9) vil Ynglingasagaens Forfatters eller Samler lære os, at man
har kaldt det europæiske Svithiod (Sverrige) Mannheim og det asiatiske Godheim,
men.-Eddaerne forstaae under dette Navn blot Gudernes Opholdssted , og under hiint
den af Menneskene beboede Klode.·’ " , «
FordiiAsareligionens ældste Tid Mennesker, som ei fandt en blodig Død,
lode sig mærke med Geirsodd, for at kunne komme til Valhalla, hvor, efter deres
Troe, blot sværdslagne Mænd bleve modtagne, lader Ynglingasagaen Odin .
selv give det første Exempel paa hiin Skik’, og lader den Døende sige, at han
i Godheim vilde modtage alle sværdslagne JMænd. Fordi, tilligemed Asareligi-«
onen her i Rorden, den Skik var bleven indført, at brænde de Døde, opkaste
Gravhoie, og reise Bautastene, maa Odin selv have indført alt dette; li-
geledes skal han have anordnet de tre store Offerfeste, og da fra ældgamle
Tider af Skat var bleven betalt af Svenskerne til det store sHovedtempels Ved-
·«ligeholdelse og til at bestride Omkostningerne ved Offringerne og de store Feste,
saa maatte Odin selv have paalagt hiin Skat. Fordi af de øvrige Asaguddom-
me, Niord, Frey og Freya, havde nydt meest Dyrkelse t Sverrig, kunde det,
efter Ynglingasagaens historiskeAnskuelse, ikke være anderledes, end at de havde
været Sverrigs Beherskere efter Odin. « Næsten Altsammen hvad der fortælles
om dem er aabenbart taget af de eddifke Myther. Efter disse raadede Niord
· for Aarsvært og Velstand , derfor lader vor Saga Svenskerne nyde Lyksalighed
og frugtbare Tider under hans Regjering. Efter Eddaen er Frey. den blideste
— 40 «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
