Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om et mærkeligt Virketræe i Sogn. « - 819
klaring, skulde være 12 Kobberkjedler, den ene lagt indeni den anden , ligeledes
et Pengeskriin,· og at der Ved samme skal ligge en Hviid-Orm. Han tilføiede,
at Beboerne havde havt og endnu havde den Troe, at der vilde paakommeenten
· dem selv eller deres Creature en Ulykke, dersom de benyttede eller paa nogen
Maade beskadigede Træet. Man sagde mig derhos, da jeg selv i samme Aar
besaae"Stedet, at Træet paa thneshougen er et Grændse-Skjel, hvori Mær-
kerne for flere Gaardebrug løbe sammen.
Af forbemeldte Sagn viser det sig, at man anseer den Høi, hvorpaa
Træet staaer, for at være en Gravhøi, og at man troer, at deri er nedlagt Skatte,
som bevogtes af en Orm eller Drage. Denne Troe kan vistnok have bidraget
· noget til at Hojen er bleven skaanet for Overlast, og at Træet paa dens Top
er bleven staaende; men den kan dog ikke betragtes som den fornemste eller
eneste Grund-— til, at Træet og dets Grene i saa lang Tid har henstaaet urørt,
thi der gives «mangfoldige-Høje, om hvilke lignende Sagnkhaves, men hvis
Indre dog ikke er bleven befriet for Berorelse af Skattegraveres, undersøgende
Hænder. Endnu mindre kan den ansees som Grund til den Skik, man tillæg-
ger Gaardens Beboere, at offre Øll paa Træets Rødder ved Juletider. At vore
Forfædre, saaledes som Dorow yttrer sig om de ældre Svenfker og Thdskere 2),
have troet,W at en Deel af de Hedenfarnes Liv var faret ind i de paa Gravhoiene
plantede Træer, og at derfor hine Folk ansaae det utilladeligt, at skiære endog
blot en Green as saadanne Træer, tør jeg ikke antage, da jeg ingensteds finder
Spoer til-denne eller en lignende Troe i Norden. Af den Omstændighed, at
thneshougen, hvorpaa Træet staaer, er et Grændseskiæl imellemflere Gaarde-
brug, lader Træets Hellighed sig heller ikke tilstrækkeligen forklare; thi omendskjøndt
Træet, der staaer i det fælles Endepunet af de til hinanden stødende Gaardebrug,
ikke kan siges at være nogen af Medejernes særskilte Eiendom, som han har Ret»,,
2) «Die Grabhugel nnirden fiir heilig gehalten, und maii pflanzte Banme auf dieselbeu, damit die
«Verstorberien kühl ruhen kdnnten. Auch glaubte man, dass ein Theil vom Leben der Abgeschie-
««denen sich in den Bartm hineinziehe, weshalb es die Schweden und mehrere teutsche Villier-
««stämme fiir unerlaubt hielten, von gewisseti Baumert auch nur ein Aestcheii abzuschneiden Aus
ueben diesem Grunde maa die Hain- und Vaumverehrung bei den Longobarden, Frankerr, u. s. w.,
·«ihren ursprung habeii. Pabst Gregor gebot der Brunhilde keine Baumverehrer in ihrem Reiche
«zu dulden.’- Dorow. Opferstcitte und Grabhiigel der Germatien am Rheinz zweiteAbtheilung.
S. 90, 91. - — »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
