Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Om et mærkeligt Birketreee i Sogn.
Præstegield, sees endnu Levningerne as en Ask, BaletAsten kaldet, der har væ-
ret as usædvanlig Størrelse, og ligeledes anseet som hellig. Paa Gaarden Ber-
gem, i Thingvolds Præstegjeld paa Nordmor, ikke langt sra de oventil nævner
Saar-de Ekkrem, staaer ogsaa en meget gammel Birk, der holdes hellig , og har
den besynderlige Egenskab, at dens Blade fra den Tid, de skhde frem, deri hele
Sommer igjennem ere gule, men derimod om Hosten blive graane, og beholde
denne Farve lige indtil de falde as. Gaae-dens Beboere troe , at der vilde paa-
komme dem en Ulykke, dersom de beskadigede denne Birk, — og de fortælle et Sager
om, at en Dreng, som , uagtet det givne Forbud mod at rare Træet, var steget
op i samme, saldt ned og døde as Faldet.
As det soransorte seer man ipvrigt, at de nordiske Folk ikke sortrinss
viis have udvalgr sig Træer as noget vist enkelt Slags til den omhandlede Brug.
Levtreeer saavelsom Naaletræer have dertil været benyttede. Man har havt hellige
Træer as Ask, Eeg, Gran, Birk, Hassel« Fyr, Older (Elle) ! O) ee. De ved Tem-
plet i Upsala samt Heidstedt iDithmarsken fordum værende hellige Træer, hvilke,
som noget ualmindellgt og ellers ubekjendt, meldes at skulle have været grønne
det hele Aar igjennem S 0) , have sormodentligen været Steenege. Af Gran eller
Fyr var i det mindste det npsalske Treee vist ikke, thi hine Traesorter vare sikker-
ligen der i Landet saa almindeligen bekjendte, at man ikke havde anseer det som
nogen Sjeldenhed , at de vare grønne baade Vinter og Sommer. Men ikke
blot vilde Træer antages som hellige; ogsaa Frugttreeer have været udseete dertil.
Maver beretter, at der i Rudertshosen i Bavern endnu staaer et helligt Være-
træe O l). Ædletræet i Ermes i Liesland er oventil nævnt. Et andet Beviis
sor, at Frugttreeer ogsaa have været i de hellige Træers Antal, kan hentes af
den Forpligtelse, som en Flekkes Beboere i Tydskland ester Christendommens Ind-
førelse gave sra sig, naar det blev dem tilladt, at beholde et der staaende helligt
Træe, nemlig, .at de ikke længere vilde ansee det som helligt eller vde det nogen
Slags Dyrkelse, men at de kun vilde beholde det sor at sere sig Frugterne stil
Nytte, eller at vederqvæge sig i Skyggen 2 «).
») Uenkiels eimbn Heideurelia., tster tin, C. tv.
us) Manasse-, om Eddalteren og dens Oprindelse, 2 B- S. las.
u) cin ·sparer Werte iil-er ein Naar Druidenbaume. s. et.
01 J. s. sevsslers neuesie Reiser dured Devcschland re. s- 1378 skete-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
