- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
376

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376

i Undersøgelse om det gamle Hovdingesaede
Samme Aar gik Hr. Alf Erlingsson som Gesandt til England og

Ist. vetust. Soript. R. D. T. 11. p. 195 og 2de utrpkte islandfke Annaler, hvilke Suhm 1. c.
S. 948 betegner med No. 411 og 428) ligeledes at have faaet Iarlsværdigheden 1286 samtidig
med Alf Erlingssøn, og tilføie endog, at han skal være bleven Iarl over Jsland. Da vi ei
have fundet, at nogen senere Forfatter har draget de anførte Annalers Beretning herom i Tvivl
(see blandt andet Torsæus 1v. 375, Suhm 1. c. 948. Werlauss i antiq. Annal. 1 B. 88 ff. eft.
uord. Tidsskr. f. Hist. 2 B. 405 o. s. v.) , saa tage vi denne Anledning til at paapege det for-
meentlig Urigtige i deres Paastand.

Det maa nemlig antages, at hvis de islandske Annalers udsagn medførte Sandhed,
da maatte Auduns Iarlstitel være bleven anførti de authentiske Doeumenter senere end 1286, i
hvilke han forekommer, eller hans Rang være at spore af den i Alder eller Værdiglyed grundede
Orden, hvori han blandt Kongens andre Raadgivere findes nævnt, hvilken Ordeii alle Diploiner
fra hine Tider vise at være iagttaget, som oftest med stor Nøiagtighed. Meii dette er ikke Til-
fældet. Det første Docnment, hvori han forekommer efter hans foregivne Ophoielse til Iarlsvær- »
digheden, er i Kong Eriks og Hermg Hakoiis Beskyttelsesbrev for de danske Fredløse af 25 Juni
1287, altsaa Aaret efter. Her nævnes han ikke alene udtrykkelig med Prædieatet «Baron«, men
anfores — ventelig efter sin Alder blandt disse —- som den fjerde i Ordenen (Thorkelins Dipl·
T. 2 p. 110.) I et Docnment hos Rymer (Aota puh1. T. 11. p. 479) fra 15 Mai 1290 tillæg-
ges ham —- «Odwynj de Heisgserines«« —- ligeledes Titelell «Barows og llaeolles efter Tiricius
de Campislridi (Terricius de Campoludi ellet Terri de Chaump de Jeu, som han kaldes i et
fransk Brev sammesteds p. 446, d. e. kneyrekr eller Didrik af Leikvangr, nu Leganger,, formo-
dentlig Stedet af dette Navn i Sogns Fogderie.). I Kong Eriks Fuldmagt for Hr. Audun af
24deIunii 1295 til paa hans Vegne at stifte Forbund med deri franske Konge Philip imod Ftong
Edoakd 1. af Englalld, kalder Kongen ham- «Audenum Hiig1ati dominum de Hegranes carum
consanguineum et Secretarium nostrum« (Thorkelin 1. c. p. 166. cfr. 163). Hos Sartotius
(urkundl. Gesch. d. Urfpr. d. deutsehen Hanse, heransgegeben v. Lappenberg 2 B. S. 738) findes
et latinsk Brev fra Hr. Audun selv, dat.Tunsberg in vigl. b. Pkancisci confes. (3die October)
1298, til Stæderne Lpbeck, Rostock og Stralsund (de slaviske eller vendiske Søstæder) hvori han
klm skriver sig: «0dewinus de Hegrenes, Thesaurarius illustris dom. regis Norwegie·«z og
endelig i et Vidnesbyrd dat. tre Nætter efter Agathamesse (8 Febr.) 1299 (ikke 1298s, som Thor-
kelin 1. c. p. 204 har, og efter ham Sul)m 11 T. S. 302), af (Ridderen) Atne i Grasgard, Ei-
rikLagmand og alle Raadmændene iBergeii, angaaende en Gaardhandel——nævnes han simpelthen
«Hra. Auduni Huglæiksyni« (cfr. Schøn. Domk. Bestr. Anl). S. 59. efter Dipl. A. Magn. Pass.
21. No. 4.). I den troeværdige Biskop Arne Thorlakssons Saga (Cap. 57.) siges vel, at Alf Erlings-
son fik Iarlsnavn 1286, men ikke et Ord om at Auduii Hestakorn nød den samme udmærkelse.
Ikke heller M. Absalon Peberssøn, der paa flere Steder omtaler Andun og hans sørgelige Skjæbiie
csee Suhms Saml. 2 B. 1 H. S. 71, 94, 96.)- veed noget om hans Iarlsværdighed at berette;
ligesaalidt den Wekde Finnc Ioltsfon, see hans Hist. eoel. 181and. T. 11. p. 7. 35. Alt dette vel
overveiet, tage vi ei i Betænkning at paastaae, at Beretningerrie om Audun Hestakorns Ophoielse
til Iarl ingenlunde kunne tillægges Troværdighed, men antage, at de ommeldte islandske Anna-
lister, som let tænkeligt, kunne have ladet fig forlede af et falsk Rygte til at gjøre deres Antag-
nelser derom. Naar man endelig drager sig til Minde, at de norske Konger, i mere end halv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free