- Project Runeberg -  Ur lifvet / Fjärde samlingen. En sommarsaga 1 /
71

(1882-1893) Author: Anne Charlotte Leffler
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af verdens herskende religioner, ikke nogen ortodoxi,
ikke nogen theologisk skole. Jeg mener ingenting
andet end Kristi egen laere og Kristi eget liv. Der
er al kjaerligheds kilde og fra kjaerligheden alene
er det, al sund og sand udvikling må udgå. Lsenger
vil vi aldrig nå. Og noget höiere og bedre for
menneskene at tro på, end kjaerligheden, gives der
ikke og vil der aldrig gives. Og vi, som tror på denne
kjaerlighed, vi er de eneste lykkelige mennesker, der
gives i verden. Vi har intet at berömme os af
frem-for de andre, som ikke tror, men vi har bare meget,
meget mere at vaere glade over. Vi er lykkeligere,
fordi vi i livets sorger og lidelser ikke ser andet end
en förberedelse — og fordi vi altid öiner et håb
bagenom sorgen. Miströstens og fortvivlelsens ånder —
pessimismens mörke spögelse findes ikke til for os.
Ingen lidelse er ulaegelig, ingen sorg uhelbredelig.
Ja, i ler måske ad denne tro — i kalder den fantastisk,
barnslig. Og i har ret — det lille samfund i
Jöde-land ansås også for en hob fantaster af sin tids vise —
og dog .var det netop fra dem, kjaerlighedens store
religion udgik. Og vi vilde gjerne finde os i at kaldes
fantaster — bare de vil tro os, når vi siger, at vi er
de eneste lykkelige mennesker, der gives i verden.

Vid dessa ord såg Falk på Ulla och han blef
underligt gripen, då han såg tårar i hennes ögon.
Hon var ej längre den lugna iakttagaren, som han
sökt glömma för att ej afkylas i sin varma
hänförelse — hon var med, med i det, som låg hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:31 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urlifvet/41/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free