- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
34

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indgripningenes ordning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enhver indgripning har saa megen tandluft som mulig, men
udelukkende fordi bare den allermindste smule smuds er
tilstrækkelig til at fremkalde en fuldstændig stansning, naar der
kun er ringe tandluft tilstede. Altsaa kun av denne grund
er for liten tandluft en feil, og da navnlig i den sidste
(sekundhjuls-) indgripning, hvor den virkende kraft er mindst.

Hjulets tykkelse

54. Av samme grund maa de sidste hjul i løpeverket
ikke være for tykke; en høi tand (i tykke hjul) holder enhver
smudsdel fast, en lav tand (i tynde hjul) skyter smudset op
eller ned i driv-mellemrummet, hen paa et sted, hvor det
ikke anretter nogen skade. Mange lommeure, som ikke kan
holdes tilstrækkelig propre av sine eiermænd, blir efter kort
tids forløp kun staaende, fordi det altfor tykke sekundhjul
presser enhver smudsdel ind i drivet. Paa den anden side
finder man ofte, i lommeure med tynde sekundhjul, samtlige
tandmellemrum i ganghjulsdrivet fuldstændig tilstoppet med
smuds, baade over og under det sted, hvor hjulet griper, og
hjulet gaar allikevel igjennem uten at klemmer sig. Hjulet
har nemlig i dette tilfælde selv skaffet alt smudset bort fra
gnidningsstedet. Til denne simple omstændighet blir der dog
tat altfor litet hensyn.

55. De hjul, som ligger nærmest fjæren, nemlig
fjærhuset og minuthjulet, maa derimot ikke være for tynde,,
fordi den drivende kraft her er meget sterk, og hjultanden
altsaa ikke tør svækkes altfor meget, hvis man da ikke —
navnlig i det tilfælde, at fjæren springer — vil risikere, at
den brækker av.

Den feilfri indgripning

56.

Den feilfri ingriping

[1]

kjendes paa, at den ved den




[1] For at undgaa misforstaaelse skal jeg bemerke, at der her kun er
ment en for den praktiske anvendelse „feilfri" indgripning. Naar
nemlig f. eks. drivet i en indgripning er litt for stort, kan
indgripningen naturligvis aldrig kaldes for „feilfri" i teoretisk forstand, selv
om den ogsaa føies noksaa glat. Men naar arbeideren, trods det
ikke helt rigtige driv, har forstaat at forbedre indgripningen saaledes,
at den gaar fuldstændig glat igjennem uten spor av støting, kan
indgripningen i den forstand, som her er ment, meget godt kaldes for
„feilfri"; for hverken urets gang eller regulering kan da i
nogensomhelst henseende paavirkes derav.        Forf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free