- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
47

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indgripningenes ordning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

netop forlate drivtanden; i denne stilling utøvet den
naturligvis en betydelig kraft paa ganghjulet. Nu skulde ellipsen
utløse gangen, og derved maatte jo ganghjulet gjøre en liten
tilbakegaaende bevægelse, hvilket imidlertid var umulig ved
denne indgripnings-stilling, eftersom drivtand og hjultand,
saaledes som man tydelig kan se det paa tegningen, stod i
en ret vinkel til hverandre. Derfor slog ellipsen an imot
gaffelen og kunde ikke utløse gangen. Tvang man den nu
igjennem med magt, saa svinget uroen en tidlang og overvandt
hindringen, omend med støt, indtil netop den samme tand
igjen kom ind i indgripningen og bragte delene til at indta
den stilling, som er fremstillet paa tegningen, hvorefter ellipsen
straks støtte an mot gaffelindsnittet og uret blev staaende. —
Hadde dette ur hat cylindergang, vilde det sikkert ha
gaat, da ganghjulstænderne her ligger paa en koncentrisk
hvileflate og altsaa ikke behøver at gjøre nogen tilbakegaaende
bevægelse. Men i forbindelse med ankergangen, hvor
gangdrivet ved utløsningen maa gjøre en tilbakegaaende bevægelse,
blev uret naturligvis staaende. — Det for lille driv blev nu
erstattet med et nyt av rigtig størrelse, og saa gik uret.

Støtende indgripning

83. Det her fremstillede tilfælde vil nu sikkert meget
sjelden indtræffe; i regelen blir et ur ikke staaende i en
indgripning med fald. Derimot er de støtende indgripninger
saa meget desto farligere. Her skal der slet ikke saa meget
til for fuldstændig at ophæve drivkraften; naar hjultænderne
støter, møter drivtænderne, selv om denne feil forekommer
ved fjærhushjulet, hvor kraften dog endnu er ganske usvækket.
Hvad skulde vei ogsaa den sterkeste fjær kunne nytte, naar
dens kraft i løpeverket ikke forplanter sig til gangen?
Tvertimot, jo større kraften er, desto fastere sætter den støtende
hjultand sig op imot drivtanden!

84. Ogsaa for denne feils vedkommende kan der ligge
to aarsaker til grund. En støtende indgripning staar enten
for flat, eller drivet er for stort (hvis ikke begge dele er
tilfældet). Vi tar straks den første aarsak, som er forklaret
i tegningen fig. 23 (tavle 1).


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free