- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
123

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urskiven og dens befæstigelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

minutrøret og viservællen fra verket, saaledes at bare
sekundtappen staar frem over verkplaten. Derefter forsænker man
hullet i sekundskiven en smule med en slank tilslipt stikkel,
indtil sekundtappen har faat litt luft, og man kan da straks
beregne, til hvilken side hullet skal trækkes. Man lægger
altsaa skiven paa et stykke flat kork, som er skruet ind i
skruestikken, og hælder rikelig olje ved stikkelen, som
naturligvis maa være yderst skarp,
eftersom man ellers maa
utøve et for sterkt tryk paa skiven, hvorved denne let kan
springe. For at kunne trække hullet hen til en bestemt side
maa man under utsænkningen holde stikkelen skraat ned
imot vedkommende side. Derved blir forsænkningen litt
dypere paa dette sted, og man kan nu med en ikke for fin
rundfil (omtrent nr. 4) file hullet over til denne side, hvorpaa
man atter forsænker en smule, men denne gang med
stikkelen nøiagtig i lodret stilling (se avsnit 261).

Atter en urigtig fremgangsmaate

251.
Her maa jeg dog gjøre opmerksom paa noget.
Mange kolleger lægger nemlig skiven paa pekefingeren
istedetfor paa et stykke kork, idet de mener, at dette maa bli
ganske det samme, og at de derved kan spare den lille
uleilighet, som er forbundet med at skulle utsøke og fastspænde
korken. Denne fremgangsmaate er dog av flere forskjellige
grunde ikke tilraadelig.

For det første utøver man med den under skiven
anbragte pekefinger et tryk opover, saalænge man forsænker
med stikkelen, mens man samtidig uvilkaarlig trækker randen
nedover
med tommel- og langfingeren. Paa denne maate
utsættes skiven altsaa for en viss spænding, som er sterkest
i det øieblik, man ophører med at bearbeide med
stikkelen. For det er neppe tænkelig, at man nøiagtig i samme
øieblik,
som man hører op med at dreie og trykke paa
stikkelen, skulde gi efter med fingertrykket. Ligger derimot
skiven paa et fast indespændt stykke kork, er et saadant
skadelig tryk fuldstændig utelukket.

For det andet er den av pekefingeren dannede flate
ikke stor nok og tillike hvælvet istedetfor flat. En smule
eftertanke vil uten tvil hurtig overbevise enhver om, at hvis


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free