- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
158

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fjærhus og viserverk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de saakaldte faste fjærhuse <footnote> Den saavel i faglitteraturen som i verksted-sproget almindelig
anvendte betegnelse „fast" og „flyvende fjærhus" er som bekjendt
ganske urigtig i sin anvendelse paa lommeure. Kun for et
fjærhus, som er skruet fast paa verkplaten, saaledes som det
eksempelvis forekommer i de gamle 30-timers Wienerure, eller i
spindelurenes repetérverker, er betegnelsen „fast fjærhus" rigtig. Men
saadanne fjærhuse forekommer ikke i cylinder- eller ankerure; her
gives der kun „flyvende fjærhuse". Vi vil derfor fra nu av
indføre to mere træffende betegnelser, idet vi kalder saadanne
fjærhuse, hvis sperhjul er fast forbundet med fjærstiften, og hvis leie
imellem fjærhusbroen og chapeauen er den eneste befæstigelse for
hele fjærhuset (hittil kaldt „flyvende fjærhuse"), for „fjærhus med
enkelt leie",
mens vi for de hittil som „faste fjærhuse" betegnede
konstruktioner, hvor sperhjulet sitter løst paa optræksfirkanten, og
hvor den underste ende av fjærstiften er forsynet med endnu en
tap, som likeledes bevæger sig i et taphul, vilde indføre den mere
træffende betegnelse „fjærhus med dobbelt leie". Dette sker efter
opfordring, hvis berettigelse vistnok enhver fagmand vil indrømme.</footbote>
forekommer der imidlertid
endnu nogen feil, som vi her ikke skal undlate at omtale,
da avhjælpningen delvis maa utføres paa anden maate end
ved det flyvende fjærhus.

Manglende stoppertand

340.
Det er f. eks. en grov ubetænksomhet, naar en
arbeider, fra et fjærhus med dobbelt leie, hvor den
underste tap bevæger sig i en meget tynd bro, borttar
stoppertanden, hvis midtparti dog her skal tjene som
tapansats. Mangler stoppertanden, er der nemlig ingen anden
ansats end den skarpe firkant, som hver gang uret trækkes
op, skraper messingspaaner av tapleiet og efter kort tids
forløp fræser et dypt hul ned i broen. Derved faar
fjærhusvællen altfor megen luft, hvilket kan bli aarsaken til
mange forskjellige feil, rent bortset fra, at messingspaanene
vil falde ind i verket derved og bringe uret til at stanse.
Hvis altsaa det beskadigede stopperverk i et saadant ur
ikke skal fornyes „av mangel paa betaling" (fra kundens
side naturligvis), indskrænker man sig til at bortta
stopperhjulet, men lar ganske rolig stoppertanden bli sittende, selv
om ogsaa stopperfingeren skulde være brukket av.

For megen endeluft

341.
Har fjærhusvællen overhodet for megen luft,
saa undersøker man, om det vil være fordelagtigere at bringe
fjærhuset høiere i veiret eller lavere ned, og forer derefter
vedkommende fjærvælle-taphul med en fremstaaende foring
(130 til 137).


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:41:32 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free