- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
214

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drivfjæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end det almindelige, hvor de anløpne omganger paa hver
side dækker 1/6 av det indvendige fjærhus. Den, som
interesserer sig særlig for dette Spørsmaal, vil finde nærmere
oplysninger herom i Cl. Sauniers store „Lehrbuch der
Uhrmacherei" (artikel 1211 til 1216), i hvilken der findes
gjengit en avhandling av de to herrer Rozé (far og søn), hvis
indhold kan sammenfattes i de to sætninger:

1) en fjær gir altid sit fjærhus et antal omdreininger,
som er lik forskjellen mellem fjærvindingenes antal i
optrukken tilstand og fjærvindingenes antal i nedløpen tilstand;

2) er et fjærhus og fjærhjertets diameter git, faar man
det høieste antal fjærhus-omganger, naar det flaterum, som
fjæren dækker i nedløpen tilstand (fig. 140 tavle III), er lik
det tomme rum.

Fjærens rigtige diameter i messingringen

476.
Utsøker man en ny fjær, vælger man den i en
saadan størrelse, at den, sammenvundet i sin ring, passer
ind i fjærhuset. I regelen vil man da allikevel bli nødsaget
til at brække et litet stykke av, for at faa tilstrækkelig plads
i fjærhuset. Fjæren maa gi fjærhuset 6 fulde omdreininger;
av disse trækker man 1 til 11/2 omgang op, før man sætter
stoppertanden paa sin rigtige plads i det nedløpne
stopperverk, da kraften tar betydelig av ved de sidste omganger.
Selv om fjærhuset ikke har noget malteser-stopperverk, saa
at fjæren trækkes op til sin sidste omgang, kan man
allikevel opnaa en tilnærmelsesvis ensartet kraft, naar man
anvender det i 492 angivne stoppersystem paa enden av fjæren.
Kun under nedløpet av den første fjerdedels-omgang
(eller endnu mindre), efterat fjæren er trukket helt op,
overskrider fjærkraften i dette tilfælde den normale styrke. Men
derefter vedblir den i det mindste i 30 timer at være saa
regelmæssig, at der ikke kan opstaa nogen større difference
i gangen.

Den rigtige fjærbredde

477.
Med hensyn til fjærens bredde maa man lægge
merke til, at der ikke ner kan opstaa nogen klemning. Man
maa altid erindre, at en smalere fjær, som utvikler sig frit,
vil yde en større kraft end en bredere (altsaa stivere) fjær,
som klemmes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free