- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
221

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drivfjæren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er meget for langt, saa at det stjæler altfor meget rum i det
indvendige fjærhus og influerer paa fjærens fri utvikling.
Ved andre er den utglødede ende for lang og bøier sig frem
og tilbake, hver gang fjæren trækkes op eller løper ned,
hvilket naturligvis er ensbetydende med et krafttap;
endvidere tar den heller ikke del i det træk, som fjæren utøver,
fordi der selvfølgelig ikke mere kan være nogen „fjærkraft"
i det utglødede stykke. En saadan fjær er halvveis lam.
Ved en tredje art bestaar hovedfeilen i, at selve den
ombøiede ende griper ind i fjærhaken, og da den er utglødet
og meget skarpt ombøiet, vil fjæren forholdsvis let brække
ved bøiestedet.

At utføre en god fjærstopper

492.
Alle disse ulemper kan undgaaes, naar man
fremstiller fjærstopperen paa den maate, som nu skal beskrives,
og som jeg har lært at kjende i en schweitzisk
lommeurfabrik, hvor der hovedsagelig arbeidedes for eksport til
Sydamerika, og hvor der blev lagt særdeles megen vegt paa at
fremstille fjærene saaledes, at de saa vidt mulig sjelden skulde
springe, fordi der i disse lande dengang (for ca. 30 aar siden)
ikke fandtes mange praktiserende urmakere.

Første bøining

493.
Først brækker man to smaa stykker av fjæren,
hver paa 5 til 6 mm. længde, og lægger dem foreløbig til
side. Derefter tar man fjæren mellem tommel og
pekefingeren paa den venstre haand, griper den ytterste ende med
en flattang (fig. 143), som holdes i den høire haand, og
holder fjæren, — i omtrent 11/2 centimeters avstand fra
flat-tangens spids, — over en saavidt mulig spids
spiritusflamme. Saasnart fjæren er rødglødende paa en længde av
ca. 44 mm., bøier man fjærenden f skarpt tilbake i den
punkterte stilling f1, hvorefter fjæren tilnærmelsesvis har formen
som i fig. 144, hvor n antyder den ombøiede ende, mens
den lille punkterte cirkel er spiritusflammens angrepspunkt.

Anden bøining

494.
Derefter klemmer man med en flattang den
ombøiede ende ind imot fjærklingen (se fig. 145), gløder den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free