Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ankergangens ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadant resultat, det er det, jeg nu skal forsøke at beskrive
i de efterfølgende avsnit. Men selvfølgelig er det ikke mulig
ved en trykt beskrivelse at faa en god reparatør ut av en
daarlig. Ikke desto mindre haaber jeg dog, at mange av de
vink, som her vil bli git, maa vise sig at kunne bli tilnytte
for saadanne reparatører, som maaske ikke sitter inde med
nogen særlig stor praksis i ankerure, i særdeleshet da jeg
har til hensigt særlig at fremhæve de feil, som jeg vet
hyppigst begaaes, ifølge de erfaringer, jeg i aarenes løp har gjort
med over femti hos mig ansatte medhjælpere.
Avhøringen av gangen
522. Før jeg dog gaar over til det egentlige tema, maa
det være mig tillatt at fremkomme med endnu en
bemerkning, som maaske nok vil fremkalde en del motsigelser, men
som jeg allikevel ikke kan holde tilbake, fordi jeg i den
vane, som sigtes til, likeledes ser en absolut feil. Nemlig i
den saakaldte „avhøring" av gangen i et lommeur, efterat
reparationen er gjort færdig. I begyndelsen av min
læretid imponerte det mig ikke saa ganske litet, naar jeg saa,
hvorledes d’hrr. medhjælpere med en særlig atvorlig mine
holdt ethvert reparert lommeur op foran øret (undertiden
før, undertiden efter at verket var blit sat ind i kassen), bøiet
hodet en lidlang først til den ene side og saa til den anden
side, for saa enten med en tilfreds mine at lægge uret til
side eller — for at skille det ad endnu en gang, for de
hadde hørt noget, som krævet en ny undersøkelse av
gangen, spiralen osv. Da jeg senere selv fik lommeure til
reparation, forsøkte jeg mig naturligvis ogsaa med
„avhøringen", men maatte desværre hurtig erkjende, at den
tunghørthet, som jeg hadde lidt av fra min tidligste barndom,
kun netop saavidt tillot mig at høre urets „tikking" og det
endda kun ved lommeure med særlig høit slag, mens jeg
aldrig formaadde at høre nogensomhelst art av „bilyd".
Se, ikke hare!
523. I parentes bemerket, var dette en lykke for mig;
for nu var jeg tvunget til at lære at se saa meget desto
bedre og efter faa aars forløp forekom avhøringen mig at11
være ganske latterlig. Jeg overbeviste mig nemlig snart om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
