Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ankergangens ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til, hvorledes hjultænderne glider paa ankerklørne.
Ankerhjulstanden ligger nemlig ikke, naar den glider hen over
hæveflaten, med hele sin flate paa denne, men kun med den
forreste spids, og først kort tid før faldet (se flg. 171) trær
ogsaa den bagerstliggende del av hjultandens angrepsflate i
virksomhet. Ikke destomindre maa den forreste spids av
hjultanden aldrig nogensinde staa saa steilt paa hæveflaten,
som det er vist i fig. 169. Og endnu meget værre er feilen,
hvis den bakerste spids av hjultanden (paa grund av
ankerhævestenens urigtige form) skraper paa ankerhæveflaten,
saaledes som vist i fig. 170. Mellemrummet mellem
hjultandens bakerste kant og ankerkloens hæveflate maa paa
hele veien neppe være merkelig, ellers er bevægelsen urigtig.
I almindelighet maa aarsaken søkes i ankerkloens urigtige
form (sammenlign f. eks. kloen i fig. 169, hvor der er altfor
megen hævning, med kloen i fig. 170, hvor der er altfor
liten hævning). Er der en feil tilstede i denne retning, saa
er gangdybden eller antrækket for det meste heller ikke rigtig,
og saa lar begge feilene sig som regel ordne paa en gang,
saaledes som det senere vil bli vist i (624—630).
542. Antrækket (eller trækket) og den tapte vei, er
de to sidste ting, som vi maa prøve ved undersøkelsen av
indgripningen mellem ganghjulet og ankeret og helst begge
dele paa en gang.
Den tapte vei
543. Enhver bevægelig del i et ur behøver, for at
kunne bevæge sig frit, et vist spillerum, saaledes f. eks :
enhver tap i sit leie, enhver velle mellem piaterne, enhver
hjultand i det tilsvarende drevs tandmellemrum, ethvert
vekselhjul paa sin tap, ethvert timehjul paa minutrøret,
spiralklingen mellem rokkestiftene o. s. v. Dette er ogsaa
grunden til, at ganghjulstanden i ankergangen, naar den
har forlatt ankerkloen, maa ha endnu et lite fald (357);
ti ellers vilde det være høist usikkert, om tanden overhodet
faldt hver gang, (da et hjuls deling aldrig er utført
matematisk nøiagtig); den vilde undertiden kunne bli hængende
paa ankerkloens utgangshjørne. At hindre noget lignende er
hensigten med den „tapte vei".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
