- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
265

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ankergangens ordning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rigtige maal, har vi dermed i løpet av tre minutter ordnet de
første fem feil. Ved et rykke ganghjulet nærmere mot
ankeret er der nemlig opnaadd følgende:

1) Gangen er blit dypere;

2) faldet er blit større indvendig i ankeret (fordi ankeret
blir bredere indadtil), utadtil derimot mindre;

3) hjultændernes angrepssted er kommet længere ned,
altsaa midt i ankerstenens tykkelse; derved har samtidig
gangdybden vundet en del (nærmest paa grund av
stenpalettenes runding);

4) faren for en berøring oppe ved ankergaffelens midtparti
er likeledes overvundet;

5) ganghjulet er kommet til at hænge rigtig.

Ingen unødvendig adskillen

587.
Men vi overbeviser os hverken om resultatet av
vor avhjælpning, eller om der er grund til at befrygte, at
gangen, ved at rykkes nærmere mot ankeret, skulde kunne
berøre dette indvendig (se avsnit 532), før vi ogsaa har ordnet
de andre feil og atter stillet samtlige gangdele paa plads. —
Endelig ingen unødig „skruen sammen" og „tagen fra
hverandre igjen"!

At bøie en haard ankergaffel

588.
Den sjette feil er let at ordne ved at gi den
lange ankergaffel en liten bøining til høire.
Med en fin fil
undersøker vi først forsigtig gaffelens hærdegrad. Angriper
filen ikke staalet, maa gaffelhalsen anløpes lyseblaa paa det
tyndeste sted og derefter med strække-hammerens skarpe
pen forsigtig strækkes over til den ønskede side. Gaffelen
maa naturligvis ha et fast underlag, og hammerslagene maa
utføres paa den side, som skal hvælve sig, saaledes som det
anskueliggjøres i fig. 180.

A betyr den lille ambolt, der tjener som underlag, P
hammerpenen. Ved at strække den opadvendte side, saavidt
mulig indenfor den punkterte linje ved a, vil gaffelen krumme
sig i den retning, som er antydet ved den punkterte buelinje L.

At bøie en bløt ankergaffel

589.
Er ankergaffelen derimot saa bløt, at den let lar
sig file i, forandres fremgangsmaaten, forsaavidt som man
betjener sig av en hul-ambolt (M, fig. 181), lægger




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:41:32 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free