- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
296

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ankergangens ordning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

idealet foresvæver en; i saa tilfælde maatte man ikke strække
noget hjul, ikke anvende nogen stoppesikring paa enden av
fjæren, ja neppe engang fore et hul. Men man er tvunget
til at utføre saadanne „lapperier", fordi kunden vil betjenes
saa billig som mulig, og fordi uret allikevel skal kunne gaa
og tilmed kunne gaa rigtig.

668. Naar jeg altsaa i det følgende vil beskrive en
arbeitsmetode, som maaske kan forekomme enkelte
„puritanere" i faget noget vovet, ja maaske endogsaa ganske
utilladelig, gjør jeg det i den overbevisning, at jeg dermed yder
utallige andre en god tjeneste. De, som saa tænker ved sig
selv: „Ja, saadant noget gjør man kanske nok, men man
beskriver det ikke offentlig" for dem vil jeg blot peke, paa,
at de allerfleste av de lommeure, som bringes til urmakerne
til reparation, er av en ganske ringe og jevn kvalitet, for
hvis istandsættelse kunden ikke vil ofre synderlig meget.
Urmakeren maa altsaa se at blive færdig med arbeidet saa
hurtig som mulig,
og allikevel utføre det saa godt, at det
fuldtut kan svare til sin hensigt. I denne aand er hele
den foreliggende bok skrevet, og ut fra dette standpunkt ber
jeg at betragte den følgende fremgangsmaate. At den
forstandige urmaker aldrig vil anvende den ved et fint ur, som
med rette fortjener dette navn, anser jeg for at være like
saa selvfølgelig, som at jeg selv aldrig har anvendt denne i
saadanne tilfælde.

At erstatte den avsprungne knivspids med en stift.

669.
Denne fremgangsmaate, at forlænge kniven, naar
den fra begyndelsen av var for kort, eller naar den er blit
for kort ved spidsens avspaltning, bestaar i følgende: Man
anløper spidsen av ankergaffelen hvitblaa, for lettere at kunne
bearbeide den, og filer derefter knivspidsen ned til
gaffelhornene og saa langt tilbake, at den bortfilte del omtrent
danner en likesidet trekant. Derpaa borer man et litet hul
ind i gaffelen tæt bak ved gaffelindsnittet og stikker en
hærdet, mørkeblaa anløpen, noget konisk staalstift, som man har
slipt omhyggelig og nøiagtig passende til paa filtræet, ind i
hullet. Det hele ser da saaledes ut, som tegningen fig. 215
viser det i sterk forstørrelse med stiften brukket av oventil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free