Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cylindergangens ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det nærmeste maaler sine 50 mm. i diameter. Men til hvilke
dimensioner skrumper disse vinkler ikke sammen paa en
cylinder i naturlig størrelse, som paa den f. eks., som vi
har antydet ved c i fig. 219. Avstanden fra a til a1 er paa
en virkelig cylinder omtrent lik nul; den er selv med lupen
umulig blot tilnærmelsesvis nøiagtig at bestemme. Ikke desto
mindre gives der bevislig arbeidere, som ikke kjender noget
andet middel til bestemmelse av gangdybden end at kikke
ind i urverket med lupen, og derved mener at kunne avgjøre,
om tandspidsen falder rigtig paa hvilen. At der derved maa
fremkomme de største feiltagelser, begriper enhver, som
kjender en bedre fremgangsmaate, som jeg nu i det følgende
skal forsøke at beskrive, og som vel ogsaa nok er kjendt
av endel, selv om den ikke er helt almindelig.
At bestemme hvilevinkelen
714. Et ganske simpelt og tilmed paalidelig middel til
nøiagtig bestemmelse av hvilen, henholdsvis gangdybden, byr
nemlig uroens omfang i forbindelse med de tidligere omtalte
merkepunkter, naar man ikke anvender disse sidste som
norm for hjultændernes avfald, men ene og alene til
sammenligning, hvorved det jo slet ikke kommer an paa, om
punktene er rigtig eller urigtig avsat.
715. I fig. 220, tavle V, staar f. eks. de to ytterste
merkepunkter a1 og a2 paa verkplaten i forskjellig avstand
fra det midterste merkepunkt a; de er altsaa i ethvert
tilfælde unøiagtig avsat. For nu først at prøve om den vinkel,
som indeslutter de ytterste punkter a1 og a2, i det mindste
er nogenlunde rigtig, er følgende fremgangsmaate tilstrækkelig.
Man klemmer et litet stykke papir P ind under uroen og
dreier derefter denne saaledes, at korsschenkelen e viser
nøiagtig paa punktet a1. Derefter halverer man efter øiemaal
avstanden fra punkt a2 til den næste korsschenkel e1 og
merker sig dette halveringssted, idet man holder spidsen av
en pincette eller en skruetrækker paa det sted, hvor
spidsen av pilen c befinder sig; eller man kan ogsaa, som i fig.
220, rykke den korte arm paa rokkeren r hen paa dette
sted. Det er nu let at se, at de to avstande ved uroens
omfang c b og a2 c er noget større end avstanden fra a1 til a2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
