Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cylindergangens ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
yiser, simpelthen av en liten „spanklupe", hvori uroen
tillikemed cylinderen spændes ind. Klemmen er meget let at
fremstille av to træ-bakker, hvis utvendige sider beklædes
med tykke messingplater. To styrestifter regulerer
bakkernes bevægelser ved aapningen og lukningen, og ved hjælp
av to skruer kan de presses sammen. Oventil er der tvers
over bakkerne gjort et indsnit, som naar omtrent ned til
midten, og som tjener til at opta cylinderen. Over dette
indsnit anbringes der to smaa staalplater saaledes, at man,
naar uroen er spændt ind, kan skyve dem hen over
midtspalten, saa at de fuldstændig dækker den nedenunder
liggende cylinder. Dette lille hjælpeverktøi stiller man ind i
likeboremaskinen, hvorefter man meget bekvemt kan bore
prelstiften ind.
For den øvede arbeider er det dog fuldkommen
tilstrækkelig at holde uroen fast imellem fingrene; men
prelstifthullet maa bores helt igjennem, saa at stiften kan komme til
at sitte godt fast og ikke falde ut igjen efter kort tids forløp.
Uroens streifninger
746. Efterat at vi endvidere har set omhyggelig efter,
om uroen ikke kan streife paa (i kassen, ved spiralnøkklen,
ved spiralpløkken, ved minuthjulet, ved cylinderhjulskloben
etc), og vi har bemerket os eventuelle feil av denne art, tar
vi endelig cylinderen ut av verket og gaar igang med at
avhjælpe de fundne feil.
747. Her gaar man ofte meget upraktisk tilverks, saa
at det tilsigtede maal enten ikke rigtig naaes, eller urets
utseende kommer til at lide derved. Ogsaa her kan man
opnaa meget ved eftertanke og overveielse. Skal man f. eks,
stille cylinderen høiere eller lavere, fordi passagen ikke er
fri, overbeviser man sig, før man hamrer den stygge grad
paa kloben, om ikke tappene er for lange, saa at de kan
gjøres kortere. Hvis dette ikke er tilfældet, er det i hvert fald
meget mere tiltalende, naar man først dreier vedkommende
tap litt tilbake, og saa korter den av, fremfor at slaa skarpe
grader paa kloben (sammenlign ogsaa 303). Skal der files
av den underste uroklobe, for at faa cylinderen høiere i
veiret, ordner man samtidig gangdybden, hvis dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
