- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
345

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cylinderhjuls- og uro-tappene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anvendelse av maaletappe.

790.
At stenhullene ikke er for store, har vi allerede
hat leilighet til at overbevise os om ved undersøkelsen av
gangen. For at være ganske klar over hvor stor tapluften er,
gives der kun et simpelt middel: Tappens eftermaaling
(med tapmaalet) og taphullets (med maaletappene, som
enhver god urmaker burde lave sig i forskjellige
størrelser til sit tapmaal med kun 1/2° mellemrum). Ved
fine ure skal man aldrig spare sig for dette lille bryderi.
En urotap paa 10° eller derutover gir man 11/2° tapluft,
saa at altsaa hullet til en 12° tyk tap maa maale 131/2°;
ved taptykkelser under 10° gaar man ned til 1° tapluft.

Tapluften prøves

791.
Under det almindelige daglige arbeide kan man
indøve sig i bedømmelsen av tapluften efter tappens sidefald
i stenhullet. Vanskeligheten bestaar bare i, at man altid
maa ta stenhullets tykkelse, henholdsvis taphullets længde
med i betragtning. Er stenen meget tynd, saa har tappen
meget fald, og hullet kan allikevel være for trangt. Men
saadanne tynde stener forekommer egentlig kun i fine ure,
ved hvilke altsaa eftermaalingen med maaletappene er
dobbelt vel anbragt.

Skjæve taphuller

792.
Prøven med „sidefaldet" anskueliggjøres i fig.
245. Man stikker den uro- eller cylindertap som skal
undersøkes, fra den utvendige side ind i stenhullet hvorpaa uroen,
alt efter stenhullets større eller mindre rummelighet og længde,
vil falde skraat til siden, saaledes som tegningen viser det.
Man lar nu uroen falde over til den anden side ved at
helde piaten eller kloben (smlgn. den punkterte stilling
i fig. 245) og bedømmer den samme vinkel for de to
akselstillinger. Ved et taphul av middellængde maa spillerummet
i det høieste utgjøre saa meget som i fig. 245, hvor vinklen
mellem de to akselheldninger maaler omtrent 20°; ellers er
hullet betydelig for stort. Ved usædvanlig tykke eller tynde
stener griper man heller til maaletappene, for ikke at la sig
vildlede.

Ved denne prøve med sidefaldet utfinder man ogsaa
med den største sikkerhet et skjævt indboret taphul eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free