- Project Runeberg -  Urmakeren ved verkstedbordet /
370

(1916) [MARC] Author: Wilhelm Schultz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiralfjæren og reguleringen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa let ved denne fremgangsmaate, som naar man stikker
den paa en dreiestift.

At rette spiralfjæren flat

843.
Allerede naar man stikker stiften fast, maa man
passe paa, at spiralen saavidt mulig sitter flat paa rullen.
Likeledes skjærer man med en skarp kniv, stiften halvt
igjennem paa det rigtige sted, for at man bakefter let kan
brække den av; den maa da ikke mere staa utenfor rullen,
ialfald kun ganske betydelig, saa at man med et par lette
filstrøk kan gjøre den bakerste ende flat med rullen.
Stiftens tilpasning og avkortning ved spissen maa allerede
være utført inden man stikker den fast. Nu sætter man
spiralrullen paa cylinderen (eller paa urovællen), lar den
løpe i rundløpscirklen, og retter spiralen omhyggelig flat.
Derefter retter man den paa samme maate rund.

At rette spiralfjæren rund

844.
Dette med at rette spiralen rund er saa sin
egen sak. Mellem de ca. 50 svende, der har arbeidet hos
mig, var der sikkert ikke fem, som kjendte den overordentlige
store betydning, spiralfjærens runde form har for
reguleringen, da de kom til mig. Om nu denne metode 20 aar
efter er mere utbredt, kan jeg ikke bedømme. Ikke
destomindre tror jeg — og mine erfaringer fra de tyske
urmakerforbunds aarlige lærlingeprøver bestyrker fuldt ut
denne antagelse — at der endnu gis et betydelig antal
urmakere, som ikke retter sine spiralfjære runde. Disse vil
det maaske endogsaa forekomme ganske komisk, at man
overhodet skal kunne rette spiralomgange runde, der jo
i sig selv slet ikke er runde, men derimot spiralformede.
Men saken er ganske simpel.

845. Enhver urmaker har sikkert ofte set en „skrue
uten ende" i omdreining, f. eks. ved vindfange i taarnure,
musikverker eller spilledaaser. Løper en saadan skrue
nøiagtig rund, saa vil man finde, naar man hefter blikket
paa et eller andet punkt av skruegangen, at dette punkt
tilsynelatende glir ganske regelmæssig nedad eller (hvis
skruestillingen er horisontal) til siden; men saasnart skruen er
forbøid, slingrer ikke bare skruespindelen op og ned, men
ogsaa omgangene bevæger sig støtvis istedetfor regelmæssig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:20:33 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/urmakeri/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free