- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
10

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Koloni (1003); men efter et Angreb af de Indfødte, som med
Møie blev slaaet tilbage, opgav dog ogsaa Thorfinn Forsøget og
seilede tilbage til Grønland.1 Indbyggerne paa Grønland var ogsaa
for faatallige til at kunne opretholde en Saadan Kolonisation,
ligesom Nordmænd og Islændinger overhovedet havde nok med at
bebygge sine egne Lande. Seiladsen paa Vinland stansede derfor
ganske; men Farten paa Grønland og Island vedblev dog gjennem
de følgende Tider, og derfor kunde ved Aar 1425 en dansk Geograf
Claudius Clavus (Nicolaus Niger) give et forholdsvis korrekt Billede
af det nordlige Atlanterhav. Den Theori, som her kommer tilorde,
udgaar fra den folkelige Forestilling om, at Grønland er en Halvø,
som gjennem Landmasser oppe ved Nordpolen hænger sammen
med Bjarmeland (Rusland) og altsaa er en Del af Europa; fra den
danske Geograf trænger denne Afbildning ind paa alle
videnskabelige Karter i 2den Halvdel af 15 de Aarhundrede, og det
var først Søfarterne i 16de Aarhundrede, sem frembragte en
Forandring heri.1 2

Grækerne havde allerede paa Nero’s Tid opdaget det indiske
Havs Monsuner, som de efter Opdageren kaldte Hippalos; med
Støtte i denne Opdagelse seilede de i den romerske Keisertid
direkte over det indiske Hav til de indiske Søstæder. Denne
Søfart optoges senere af Araberne, som derfor i Middelalderen
kom til at beherske den indiske Handel og føre Østens Varer til
Europa; Araberne lærte saaledes allerede i 9de Aarhundrede
Sø-veien til China at kjende, og de geografiske Værker hos Araberne
giver derfor noksaa rigtige Skildringer af de sydasiatiske Lande
indtil Sundaøerne; paa samme Tid naaede deres Reiser langs
Afrikas Østkyst til Sofala og Cap Corrientes, hvorfra de ogsaa
hørte om den store Maane-0 (Comara, senere Madagascar).

Dette var de eneste Oceanfarter, Middelalderen havde et Slags
Kjendskab til. Men Farten paa det indiske Hav var ganske lukket
for Europæerne, og Farten paa det nordlige Atlanterhav var
indskrænket til Nordmændene, og først i Begyndelsen af 15de
Aarhundrede begyndte Englændere og noget senere Tyskere at deltage
i Fiskeri og Handel paa Island. Langt større Betydning fik derimod
Italienernes Søfart paa Middelhavet og de ydre Have i
Middelalderens senere Aarhundreder.

1 Se mine »Studier over Vinlandsreiserne, Vinlands Geografi og Ethnografi« (18S8).

2 Jfr. min Afhandling »den danske Geograf CLAUDIUS CLAVUS eller NICOLAUS
NIGER« i Ymer for 1889 og 1891.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free