- Project Runeberg -  Christofer Columbus og Amerikas Opdagelse /
94

(1893) Author: Gustav Storm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sig lidt efter lidt; paa Toppen af den rullende Sø kom en mægtig
Bølge med frygtelig Støi og med den samme forfærdelige Lyd som
de andre Strømme. Til denne Dag har jeg en levende Erindring
om den Frygt, jeg følte, for at Skibet skulde knuses under den
frygtelige Søs Kraft; men den gik videre til Mundingen af det
førnævnte Stræde, hvor den holdt sig længe i Oprør.« Columbus
sluttede med rette, at en stærk Havstrøm (»Ækvatorialstrømmen«)
her stødte sammen med en stor Flodmunding (Orinoco). Han
betænkte sig længe, inden han vilde seile ind i Hvirvlerne, som
han kaldte »Slangegabet« (Boca de la Sierpe)-, men da Baadene
havde undersøgt Dybden, og en gunstig Vind blæste, vovede han
Forsøget og kom ind i et aabnere Farvand, som dog senere viste
sig at være en Havbugt, Bugten ved Paria. Han landede paa
Sydkysten 5te August 1498 — det er altsaa den Dag, da
Europæerne naaede til »Sydamerika« —; de mørke Indbyggere tog
venligt imod ham og hans Mænd, som de beværtede med
Frugtvin og Brød (Mais). Spanierne fandt her baade Guld og Perler;
men paa Spørgsmaalet, om deres Land indeholdt disse Skatte, pegte
de Indfødte mod Vest og Nordvest. Da Bugten viste sig at være
lukket mod Vest, maatte man søge en Udgang andensteds, og den
fandt man endelig mod Nord, gjennem et trangt Sund, hvor
Strømmen atter gik i farlig Fart; dette Sund kaldte han
Dragegabet (»Boca del Dr ago«.). Han var nu kommen ud i det aabne
Hav, hvor dog Strømmen fremdeles var mærkbar; han fulgte
Kysten et Stykke vestover og fandt overalt Perler, ogsaa Spor af
Guld; men fortsatte saa sin Vei lige til Haiti for at bringe Tilførsel
til Kolonien.

De nye Lande, Columbus her havde opdaget, vakte hans
største Forbauselse. Han indsaa rigtigt, at han havde været
udenfor en stor Flodmunding, og denne Flod maatte være umaadelig
stor, siden Havet i mange Miles Omkreds var ferskt, og den maatte
falde fra en umaadelig Høide, siden den frembragte saa stærk en
Strøm. Dette forbandt han noget forhastet med sine tidligere
Iagttagelser om Magnetens Declination 100 Mile vest for Azorerne,
med den milde Temperatur, han overalt troede at have fundet
vestenfor paa Veien til »Indien«, og med middelalderlige og
gammelkristelige Forestillinger om, at »Paradiset« laa vderst i Orienten.
I sin Indberetning til Konge og Dronning samler han sine
Iagttagelser til følgende Betragtninger: »Da jeg (første Gang) seilede
fra Spanien til Indien, fandt jeg, saasnart jeg var kommet 100 Leguas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:38:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/uscolumbus/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free